fredag den 18. oktober 2013

Send flere karameller !

Jeg var så heldig at få en pakke med gode sager og bøger. Den stod bare der og ventede ved min dør. Jeg havde selvfølgelig sagt, at jeg gerne ville have den, læse bøgerne og nyde de gode sager.
Bogen var "Forfulgt" af Mahtob Mahmoody. Kan I huske for mange mange år siden- i 80´erne, da kom en bog "Ikke uden min datter", om en amerikansk mors kamp for at flygte fra Iran og sin iranske mand sammen med sin datter ?
Denne bog, "Forfulgt" fortælle historien, som datteren husker den. Og det er en spændende vinkel- for hun er jo et lille barn og husker meget i stemninger, dufte, lyde, smage.
Denne bog er en erindringsbog- Mahtob fortæller om sit liv, før, under og efter Iran. Om sit liv, som jo præges af det hun har været ude for og netop dét, gør bogen interessant for mig, at den fortæller historien om en kvinde, der har måtte se sin fortid i øjnene, tilgive og komme igennem den og fortsætte sit liv.
Og det er jo ens for os alle.Vi må alle leve med vores fortid, med de gode og dårlige oplevelser den har givet os. Vi må alle finde vores vej gennem livet. Forfatteren fortælle om sin vej til at forstå, hvordan hun kunne sikre sig at hun ikke blev knust af sin modgang, men tværtimod blev stærkere. Hun vælger blandt andet at tilgive sin far og hans familie og hun er meget bevidst om, at det var dem, der var vanvittige og syge og ikke alle perser og hele Iran. Hun vælger bevidst at tilgive og finde ro i sin kristne tro uden at afskrive sine iranske rødder og kultur. Og hun vælger at sætte fokus på glæden i sit nuværende liv. For som hun skriver ; "Man kan ændre sit liv ved at ændre indstilling". (side 292)
En rigtig fin bog, som jeg sagtens mener, du kan læse uden at have det store kendskab til hendes mors bog.
Og en bog, vi alle kan lære noget af , fordi den netop fortæller om en kvindes liv og de valg hun gør sig. Og vælge, hvordan vi griber vores liv an, dét er fælles for os alle.
Og karamellerne, dem der lå i pakken....Åh, de var SÅ gode !

8 kommentarer:

  1. Jeg tog også imod tilbuddet og læste Mahtobs bog, som gjorde et dybt indtryk på mig :)

    SvarSlet
  2. Jeg er i gang med at læse " Forfulgt ", som jeg blev inspireret til på Madames blog.
    " Ikke uden min datter" samt filmen står stadig prentet i min hukommelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at vi kan finde inspiration hos hinanden :)

      Slet
  3. Det lyder som en klog bog.
    Uden sammenligning i øvrigt var det vel sammen indstilling, som lå bag Mandelas filosofi i Sydafrika.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev i hvert tilfælde positiv overrasket. Tilgivelse er en stærk kraft..

      Slet
  4. Det høres interessant ut. Jeg har også lest morens bok, som svært ung pike.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev positivt overrasket og synes hun er kommet videre i sit liv på en rigtig fin måde.

      Slet