tirsdag den 19. november 2013

Et træ

 Jeg cyklede i den mørke morgenstund. Passede mit arbejde, med at give en gruppe børn muligheden for at være glade, at give dem muligheden for at lege frit,sunget og fortalt eventyret om Drengen der gik til Nordenvinden for at kræve melet tilbage. Jeg har hjulpet med støvler og drille lynlåse, jeg har smilet og haft den bestemte stemme på. Jeg har hjulpet med at løse konflikter, pustet på buler og trøstet børn, der savner.
Jeg har holdt møde om et møde (!), jeg har hørt om nedskæringer og vanvittige krav fra kommunen.
Så cyklede jeg hjem ad, der hvor dagen begyndte at gråne. Jeg handlede på vejen, for mælk og nødder må der til. Og en enkelt hvid haycient- sæsonens første. Jeg kom til min skov, men drejede ikke ned af grusvejen- fortsatte lige ud, mens biler susede forbi og refleksvesten kom på. Jeg kørte mod broen og drejede så til venstre og op ad den stejle kirkebakke og cyklede lidt længere.
Forsamlingshuset lagde hus til. Der duftede af kogte pølser.. Og de ville vide min fødselsdag.. Jeg fik møvet mig og mine indkøb ind i den lille bitte stemmeboks og fik sat mine krydsser.
Hjelmen på, tænde lygter og endelig kunne cyklen vende næsen hjem ad- det gik hurtigt ned af Kirkebakken. Mødte et træ, der ønskede jeg skulle tage et billede- synes ellers bare jeg ville hjem, men måtte sandelig stoppe og grave telefonen frem.
Videre ud af vejen  mod skoven og det lille hus.
Hjemme.
Lufte ud, tænde op, lave kaffe og knækbrød med ost og syltetøj, nødder og rosiner og et æble - jeg bliver sulten af at sætte mit kryds :)
Blog tid.
Lidt af min Tirsdag, en ganske almindelig Novemberdag i 2013.
Og nu er jeg hjemme - her i skoven og jeg rør mig ikke ud af flækken før i morgen tidlig :)
-

16 kommentarer:

  1. Det høres som et liv på godt og hårdt men alligevel rart og dejligt, når man trækker sig tilbage med æbler og syltetøj. Og træet og kirkebakken kender jeg så godt, mine ben kender den ikke, da den altid er ordnet i bil på vej til eller fra Yoga.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har et godt liv :)
      Der er smukt der ved Kirkebakken- både i bil og på cykel :)

      Slet
  2. Sikke en dejlig beskrivelse af din dag! Og et meget smukt billede af træet! Jeg har også været ude og sætte krydser - og har fodret geder med æbler og gulerødder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt de geder har en besøgsven som dig :)
      Og så må vi håbe vores krydser vil gøre en forskel !

      Slet
  3. Det var litt av en dag, men en av mange dager for deg.
    Treet du tok bilde av, var et flott bilde, med masse stemning.
    Jeg har nettopp kjørt Sophia til stallen! der vi diskuterte den fine fullmånen som er i disse dager. Den er stor, rund og gul som en ost. Og vi snakket også om å ta et bilde av dem.
    Jeg ser på tv at dere har kommunevalg i DK. Så fikk du gitt din stemme.
    Ønsker deg en deilig kveld i sofaen. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg sad og skrev det, så jeg at du jo var mit hverdagsliv. Mærkeligt at se det :) Men mit liv er godt.
      Fuldmånen drager os mennesker og kan godt forstå I vil tage billeder- jeg har prøvet :)

      Slet
  4. En torsdag fuld af gøremål :-) et smukt træ.
    Ønsker din aften hyggelig varm afslappende.
    Knus.

    SvarSlet
  5. Hvor var det dejligt,at være lidt med i din dag. Jeg er virkelig imponeret over hvor meget du kan nå sådan en mørk novemberdag. Håber din aften er hyggelig og varm og giver kræfter til endnu en morgen dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sjovt at skrive bare lidt af det min hverdag bliver brugt på. Jeg nød min aften og nu nyder jeg min morgenkaffe :)

      Slet
  6. Sikke en dag ...
    Grå og kedelig og alligevel ikke ...
    Forstår godt at du IKKE bevæger dig længere ... Det må da mindst være blevet til 40km på cyklen i dag . Jeg ta'r sørendansemig hatten a' for dit gåpåmod ...
    Savner dig knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en hverdag og dem har jeg jo aller flest af, så bevidsthed må der til :)
      Hvis jeg vil noget hernede, må jeg cykle :)
      Jeg savner også dig !!

      Slet
  7. Hverdag med mening.
    Så må vi se, hvordan vores krydser bliver brugt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, det har du jo faktisk helt ret i- tak for at tydeliggøre det for mig :)
      Jeg har netop set at et af mine krydser i hvert tilfælde gjorde gavn.

      Slet
  8. Takk for at du tok meg med på din dag - og at jeg fikk hilse på "ditt" tre. Det var umåtelig vakkert og høyreist.
    Her i Norge har vi akkurat hatt valg - og fått ny regjering. Hvordan det blir, skal jeg ikke synse så mye om. Men det ser ut til å bli endring på noen felt, og kanskje ikke alt til det bedre.
    Nå skal jeg ut i min dag - og i min skog. Jeg trenger et avbrekk fra eksamensskriving, før hodet sprenges og øynene går i kryss!

    Ha en flott dag du også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er altid velkommen her :)
      Jeg kender ikke frygtelig meget til norsk politik, men synes da det var ærgerligt , at Stoltenberg ikke blev genvalgt, men han må vel ikke have kunne leverer det, det norske folk ville have.
      Skoven er god for sjælen - så håber du får trukket vejret i bund og får nye kræfter til eksamens forberedelserne :)

      Slet