tirsdag den 18. marts 2014

At stå i midten af mig selv

Jeg er stadig sygemeldt med stress. Det er ikke en rar tilstand- hverken at være stress ramt eller sygemeldt.
Det kræver sin kvinde ikke at føle sig underlegen, mindre god, lidt som en taber og ikke mindst som et offer. Jeg mister min styrke, nej, jeg mister den ikke,den er godt begravet, men den skal findes frem gang på gang på gang. Jeg skal huske, at jeg er noget værd, at jeg kan noget, at jeg er noget. Denne tilstand, at være stress ramt, er en periode i mit liv,som jeg skal igennem , forhåbentlig med ny viden og nye erfaringer. At jeg som sygemeldt er tvunget til lettere ydmygende samtaler med sagsbehandlere, der ikke ser mig- dét er så en helt anden sag. At jeg føler mig afklædt og mindreværdig efter en sådan samtale, er noget jeg må arbejde med- for jeg ved jo godt hvem jeg er og hvad jeg kan. Jeg er sygemeldt med stress på grund af mine arbejdsvilkår. Der er intet galt med mig, det er min arbejdsplads-de vilkår den byder mig, der er noget galt med. Jeg skal åbenbart meget ofte til disse samtaler med forskellige mennesker, også selv om jeg jo har et job, jeg "bare" er midlertidigt sygemeldt fra, så jeg skal vist have fundet min ligevægt, mit selvværd og min tro på mig selv frem fra stress dybet, for ellers er det da ikke til at holde ud.

Jeg har valgt at denne blog ikke skal handle så meget om mine elendigheder, for jeg vil holde fokus på noget helt andet, men det betyder ikke, at jeg ignorer min sorg, min nervøsitet, min usikkerhed, min føle sig alene , min uro, min følelse af at være et menneske, der kan undværes- ude af øje ude af sind, jeg favner alle de følelser, for de er en del af mig. De er med til at gøre mig til den jeg er. Jeg vælger bare, at her på bloggen, behandles de ganske overfladisk- de er ikke hemmelige, de skal bare ikke være det, det hele handler om. For mit liv indeholder så meget mere og dét skal gives plads her.
Lang smøre og prøvede ellers at lette den med et billede af den yndige Guldstjerne, der står her til højre for mig.
:)

46 kommentarer:

  1. Kære Miri
    Du må tro mig når jeg nu skriver til dig, du er så MEGET værd, en fantastisk veninde 😘😘
    Jeg elsker dine helt fantastiske betragtninger, dine skønne skønne billeder og ikke mindst DIG
    Mange knus Jo

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord - det betyder faktisk meget for mig, at min blog har en eller anden betydning, sætter et lille spor hos jer, der læser med.

      Slet
  2. Kære Miri, verden er så fortravlet at vi mennesker slet ikke hører til længere. Ingen af os. Det er meget mærkeligt, som det hænger sammen, det hele. Helt uden af trit med Hvem vi er.
    Stor kilde til undren, her hos mig.
    ...

    Tak for du viser enkelthed og skønhed fra din hverdag. :-)

    Stort kram og mange tanker til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste dine ord, da jeg gik i skoven...Ja, jeg åbnede min mobil derude, fordi jeg kunne og ikke mindst havde lyst til det :) Og dine ord levede i mig, mens jeg gik der blandt de høje træer. Og de er vigtige, dine overvejelser og de klinger sande i mig !
      Tak :)

      Slet
  3. Stress er ved at være en folkesygdom. I øjeblikket er det især folkeskolelærere og pædagoger, der bukker under. Men vi andre kan skam også være med! Jeg er blevet ramt af stress for 3. gang i mit arbejdsliv. Første gang var i 2001. Den gang snakkede man ikke om det. Der gør man trods alt i dag. Og denne gang har jeg bestemt, at det skal stoppe. Nu vil jeg have nogle solide redskaber, så jeg bliver stressrobust, bl.a. går jeg derfor til kurser i stresshåndtering og mindfullness. Det virker. M.a.o. Du er ikke alene. Vi er mange. Og vi er fine nok i os selv, men vi er bare også et symptom på, at der er noget rivraskruskende galt i DK. Fredelige og rolige hilsner fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at dele dine erfaringer - jeg bliver klogere jo mere jeg for at vide, hvordan andre ser på deres liv og de udfordringer de står over for. Synes du har taget en klog beslutning om at blive stressrobust :) Herligt ord - vi må tage ansvar for vores eget liv og det gør du.
      Det beundrer jeg og har meget stor respekt for, fordi det er sjældent let og enkelt.

      Slet
  4. Hvor kan jeg genkende meget af det, du skriver. Det er en evig kamp at have en sygdom, ingen ser. Hvis jeg har en god periode, nager det i baghovedet, hvor længe den mon varer, og at jeg skal huske at sige fra og passe på mig selv. Hvis jeg er depressiv, kæmper jeg som en sindssyg for at holde ud og holde ved, selvom jeg bare helst vil gemme mig væk "til bedre tider." Ingen ser den evige kamp indeni, og det er svært at dele og inddrage andre i den.

    Kæmp dig igennem - og hold ud! Det er det værd, fordi du er dig!!
    Kram :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes du skriver så åbent, hudløst ærligt om din kamp- på din blog. Det synes jeg er flot, modigt og stærkt- for vi skal dele og hjælpe hinanden.

      Slet
  5. lyder ikke rart men jeg håber du finder din ro inde i dig selv en dag :-) kram til dig håber det bedste for dig :-)

    SvarSlet
  6. Kære Miri - hold ud - hvilket jeg jo udmærket ved, at du gør :) - det viser din blog så tydeligt.
    Husk, det varer ikke ved! Det er kloge ord, som Karen Blixen modtog i et brev, om at hverken det 'onde' eller det gode varer ved... alting er i evig forandring, ligesom vi selv er.
    Jeg læste om ordene på denne blog: http://supertankr.dk/?p=2616, hvor der står nogle kloge ting om netop det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det skønt at du kender mig - for , ja jeg holder da ud :)
      Forandring- af den evige slags - ja, lige nu og her er helt anderledes om lidt.. Tak !
      Jeg elsker kloge ord og vil gå ind på dit link - tak søde Marianne :)

      Slet
    2. Velbekomme :)
      Jeg glemte at sige, at nogle mennesker bliver 'store' af at få andre til at føle sig mindre værd (fordi de selvfølgelig selv føler sig mindreværdige og derfor har brug for at hævde sig på andres bekostning). Så husk, at det siger intet om dig, hvad disse sagsbehandlere vil have du skal eller ikke skal - og måden de siger og gør det på - det siger kun noget om dem selv. :)
      Og selvom de prøver ihærdigt at putte dig ned i en eller anden 'boks', hvor de synes, at du passer som sygemeldt stressramt, så lad dem bare tro det - du ved, at du ikke kan puttes i nogen 'boks'. Friheden er inden i dig :)

      Slet
    3. Tak for dine ord. Jeg tager dem til mig og vil bære dem med mig derude :)
      Tak fordi du læser med her og giver dig til kende gennem dine kommentarer :)

      Slet
  7. Det er barskt at blive indkaldt til samtaler, når man allermindst har overskud. Jeg forstår dig så godt. Min bror er i samme situation. Det er så godt, du skriver om det her og 'lukker damp ud'! Jeg synes, du er enestående god til at finde det smukke i dit liv og din hverdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Barsk og ydmygende på en eller anden mærkelig måde - mærkelig fordi jeg tror at intentionen er at ville hjælpe... Tak for dine ord- kære Gitte :)

      Slet
  8. Miri - kære Miri. Dit liv.. din tid, er din gave og du værner så fint om den gave! Du er på ingen måder svag eller under andre. Tværtimod. Du har præcist fat i dét, der tæller - og du passer på det, som en kriger. Vær stolt af dig selv! Jeg er stolt af dig - du tør være tro mod dig selv og dine værdier. Hvor mange tør lige det i dag? Hvem er det så, der egentlig er svag?
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Christina - jeg tillader mig at "bare# tage imod dine ord - lade dem fylde mig. Og TAK for de ord !¨
      Håber vi snart kan mødes igen :)

      Slet
  9. Kære Miri

    Jeg føler med dig, så mange healende tanker herfra.
    De samtaler er bare ikke sjove, jeg fik stinker.migræne, hver gang jeg havde været afsted. Desværre hører jeg sjældent om folk, der oplever det som opløftende eller positivt at være til dem. Men hold fast, selvom stress ikke kan ses, så kan det mærkes, i den grad! Brug din skønne have og skoven og healingen skal nok komme...

    SvarSlet
  10. Alle tanker af rare, kærlige og healende slag modtages med glæde og taknemmelighed :)
    Tak for dine ord !

    SvarSlet
  11. Din " usynlige" sykdom, Miri.......ingen vet hvordan du har det inni deg.
    Og disse samtaler............jeg hadde hatet det like mye, om det var meg.
    Hold hodet hevet, og du vet jo godt hvem du selv er, så la det ikke gå inn på deg.
    Trenger du til en liten pause, er det bare å komme hit på ferie. Bare si til.
    God natt. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tillid og opmuntring og et rigtig dejligt tilbud :)

      Slet
  12. Det er et mærkeligt arbejdsmarked, vi har fået skabt. Vi (der er så heldige at have et job) PISKER rundt. Og skulle det ske, at vi falder, så gør "nogen" ALT for at tale os tilbage på arbejdet, - eller måske i det mindste finde ud af, at vi ikke egner os, så vi kan sættes på porten, -individualiserer problemet, så man ikke skal gøre noget ved arbejdssituationen.
    Tænk, om vi kunne dele arbejdet, så alle kunne være med, og ingen skulle føle sig stressede.

    Jeg kan godt lide at besøge din blog med de positive og enkle glæder, - også når der lukkes damp ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du ret ! Det er et meget mærkeligt arbejdsmarked......Det er trist at så mange bliver syge af det.
      Tak for dine ord :)

      Slet
  13. Jeg kan mærke lidt af det du beskriver. Har selv stået der. En dag måtte jeg krybe til korset, lukkede op for det store "vandfald" fortalte at disse samtaler stressede så meget, det driver mig til at gøre det der stresser mig, nemlig at være den pleasende kvinde, sige ja til det de siger jeg skal for stadig at kunne bevare rettighederne. Desværre var flere af de tiltag ofte forværrende.
    Uha hvor er det en jungle.
    Pas godt på dig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at dele dine erfaringer. Det gælder om at være klædt på, til disse såkaldte hjælpe tiltag.....
      Tak :)

      Slet
  14. kæreste Miri
    Det er så uretfærdigt at du skal 'slæbes' igennem det ene og det amdet .. at man kun er er nummer og ikke bliver behandlet som det skrøbelige menneskse man er, når man er sygemeldt ...
    Du skal vide at meget ofte er i mine tanker - og jeg ville sådan ønske at vi boede tættere...
    Du er et fantastisk menneske som jeg holder meget a'
    knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord :) De varmer på en blæsende dag :)

      Slet
  15. Känner så igen mig kära du! Står precis där..känns som jag gått i väggen av att vara arbetslös och söka jobb, 15 h i veckan har jag på mig att göra det aktivt. Sedan tre barn mellan 3 och 12, matlagning, städ och allting annat mellan 6 på morgonen och 6 på kvällen då mannen jobbar. Stressad av att känna sig misslyckad, att inte orka, och Hur ska jag orka, när jag knappt hinner söka de där jobben. kroppsvärk som av läkaren nu börjar mumlande betecknas som fibromyalgi..men de är ju inte snara att sjukskriva ens för sådant! oändligt trött som jag varit, yr och dimmig. Skymtar ett ljus och känner mig gladare, och jag vet vad jag skulle vilja göra med mitt liv - men det är sådana saker som inte får plats i en "normal" arbetsmarknad..! Blev sängliggande sjuk nu efter att mannen varit bortrest en vecka i Israel. bortrest inom jobbet. sin inre stress är det svårt att resa bort ifrån.. Oj, där fick du en hel uppsats. Men jag ville dela med dig min vän. Det blir bra det här. Det vet jag. Det kanske är samhället som inte riktigt fungerar som det ska. Det kanske inte är vi..<3<3<3

    kramar om, Lycke

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for at dele dine erfaringer og dine tanker - jeg tror det er godt at tale højt om disse ting, for ellers vil vores syn på det hele aldrig ændres.. Jeg tror der er noget galt med samfundet ! Samfundet er os alle...Så VI må ændre det.......Og hvem orker så det ? Hvem kan overskue det ?
      Men tak for dine ord Lycke- de betyder meget for mig.
      Knus :)

      Slet
  16. Har de tilbudt dig noget til samtalerne - noget som kan løse op for din stress (terapi el. lign.?) For ja, jeg tror intentionen er at hjælpe (=at få den sygemeldte tilbage på job hurtigst muligt..) - og måske har de alligevel noget at tilbyde du kan få gavn af. Hvad med arbejdspladsen - har de gjort noget for at ændre på de vilkår der har gjort dig stresset?
    Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Bodil - tak for dit input og vil bare ganske kort svare; jeg skal på stress håndterings kursus ( 2,5 time om ugen i 4 uger ) Og arbejdspladsen magter jeg ikke at tale om pt.

      Slet
    2. Det forstår jeg godt - jeg bor sammen med en som har været alvorligt ramt af stress. Jeg ved at det er afsindigt svært for udenforstående at sætte sig ind i hvordan det er at være ramt af stress og det må være træls at være "et nummer i systemet" - jeg ville bare skrive noget andet end "de andre". Og jeg håber at du ikke synes det kom for tæt på.

      Slet
    3. Du kom slet ikke for tæt på ! Det hele er bare kompliceret pt at jeg har svært ved at fortælle om det på en sober måde.

      Slet
  17. Åh, jag vet precis hur du har det och hur det känns, men du är stark och det kommer att bli bättre. Trist bara att vägen är fylld av oförstånd och plågsamma samtal.
    Jag håller på dig!
    Kram från Sverige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ann - jeg tror der findes en anden måde og en af forandringerne kunne være, at "de" talte til dig med respekt.

      Slet
    2. Ja, man vill bli respekterad för den man är och inte sedd på "von oben". Det är det värsta, men kom ihåg att du är bäst på att vara Miri!!! <3

      Slet
  18. Nu bliver jeg lidt harm... For hvorfor er det lige at du skal stå tilbage og føle dig ydmyget, når dem du taler med burde hjælpe og se og høre. Jeg synes det er forkert!
    Knus :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var rystet, og jeg skulle have sagt fra. Det er ikke en måde at behandle et menneske.
      Tak for dine ord :)

      Slet
  19. Det er ikke deg, det er noe galt med,alle andre........

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og der er noget galt med det samfund vi har skabt os, når så mange af os bliver syge...

      Slet
  20. Jeg kan genkende meget af det, du skriver, Miri. Min blog er stedet, hvor "alt det andet" forsvinder, og jeg kan fordybe mig i det positive og glæden ved alt det gode i livet uden forstyrrelser af "alt andet".

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at du har skabt dig et sådan helle - et sted, hvor bare det positive trives :)

      Slet
  21. Vi har jo alle vores skeletter i skabene, og ind i mellem må vi hive dem frem og rasle med dem, men jeg har gået og funderet over noget, som jeg læste på en anden blog forleden (men husker ikke hvilken), om det der med at fortælle en ny historie.
    Vi kan blive ved med at fortælle den samme historie om os selv - mine egne eksempler: "jeg har altid så tralvt, jeg når aldrig noget, jeg er ikke en god nok mor, jeg bliver altid så hidsig, jeg er ikke god nok - fill in the blank" - eller vi kan rejse hovedet, hoppe et skridt til højre (det kan jeg huske, at du selv har skrevet om) og fortælle en ny historie om os selv - verden skal sgu nok købe den!
    Jeg har selv forsøgt det i det små de seneste par dage, og der er noget om snakken! ;-)
    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak for dit indput og dine egne erfaringer- det gør mig godt at udveksle også det der ikke er nemt.

      Slet