onsdag den 2. april 2014

Skal vi gå en tur ?

 Jeg går i skoven hver eneste dag, lange traveture, men også langsomme ture, hvor sanserne bliver skærpet og tanker kan tænkes langt og længere end langt. Vil I med ? Jeg går i mine gamle lappede gummistøvler og begynder på den anden siden af åen foran mit hus, lige der i Rød Hestehov.
 Gummistøvler er godt, når vi skal gå uden for stien, for her er fugtigt og blandt andet derfor, trives den smukke Kodriver.
 Holder af det lange syn gennem stammerne, der er grønt i bunden- og hvidt.
 Anemonerne står over alt, men i går var de lukkede, da solen ikke var fremme. Tænk, her er både hvide og gule og blå ! Anemonetid er en skøn tid.
 Bingelurt. Jeg elsker det navn, som jeg altid siger med tysk accent, det lyder bedst. Har ofte tænkt, jeg ville fortælle om denne lille plante- men gad vide om det overhovedet interesserer nogle.. Og jeg blogger jo ikke kun for min egen skyld- jo, men vil jo gerne have dialogen med dem der læser. Jeg ville ikke blogge, hvis ikke I skrev. Bingelurt- jo, jeg synes den er fin.
 Den smukke Skovsyre, der står grøn hele vinteren, kommer nu med nye syrliggrønne blade og de smukkeste hvide, med en lyslilla stribe, blomster. De kan spises og de smager frisk og syrligt. Gode sammen med squash, hvidløg, løg- stegt på panden i god olivenolie og spist på pasta og med masser af revet parmesan.
 Vi er nået til yderkanten af skoven, der hvor det gamle stengærde markerer overgangen til det dyrkede land. Tjørnen springer ud og jeg roser den for dens skønhed . Tænker over det med at rose, nogle mener det ikke er det bedste at gøre, fordi vi ofte roser en handling og ikke mennesket i sig selv. Men tænker Tjørnen nok er lige glad.
 Ja, disse skydetårne er drysset ud over hele skoven- her er megen jagt. Jeg prøver at se dem som installationer og bare se dem og ikke dømme.
 Forfald og nedbrydning har sin egen skønhed.
 Brombær på gang ! Åh, husker tilbage på sensommeren, hvor jeg lige smuttede ud i nattøj og plukkede en kopfuld af solvarme bær til morgenmaden.
 Sørme så - dét er Skovmærke ! Tænk, hun er allerede så stor- for mig kommer hun ellers efter Anemonen. Men hun er i gang, ikke med blomster endnu, men det duftende løv står fint og grønt og minder mig om, at jeg snart skal binde små kranse og lægge dem i mine skuffer.
 Jeg kommer aldrig tomhændet hjem fra skoven. Lidt pindebrænde og et par blomster.
 Den store Bøg med kaprifolien i forgrunden- jo så nærmer vi os Dronningeledet.
 Et sikkert tegn på vi er ved at være hjemme, er lyden af vindens leg i  vindspillet . Det høres når vi nærmer os den store Bøg.
Tak for turen :)

30 kommentarer:

  1. Tusinde tak for en dejlig tur, fantastisk sted du har , lige udenfor døren. Herligt.

    Mange hilsner
    Joan

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak- det var mig en stor glæde at du gad at gå med Joan :)

      Slet
  2. Dejligt at gå en tur med dig - hvilken rigdom af blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en fornøjelse at have dig med og du kan tro, der er mange mange flere blomster, men jeg måtte jo stoppe :)

      Slet
  3. Jeg siger også tak turen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu også hyggeligt at gå i skoven med dig, kære Margith :)

      Slet
  4. Interessant tur! Har aldrig hørt om bingelurt før! Gode billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig en stor glæde, at du fulgte med og tak :)

      Slet
  5. Selv tak for turen. Hvor er der smukt - og jeg er så imponeret over al din viden om naturen, om navne på blomster og planter. En dejlig gave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt, du var med :) Jeg tror så ment ikke at jeg ved så frygtelig meget, men jeg holder af at vide navne på dem jeg omgås :)

      Slet
  6. Tusind tak for en skøn tur, kan heldigvis fornemme det hele.
    Knus Jo

    SvarSlet
  7. Det var en hyggetur å få bli med deg i skogen din, Miri.
    Det som er så fint, er at du forteller hva alt heter, og enda vi er naboer, har vi forskjellige navn på de forskjellige blomstene og plantene. Men skogsyren har likt navn, og den bare elsker jeg, og putter alltid i munnen når jeg er i skogen.
    Har du forsøkt å gå opp i et av de utkikkstårn du går forbi? Kanskje det er fin utsikt derfra.......
    Og så hilser din hyggelige dør deg velkommen hjem, når du kommer tilbake.
    Ha en fin kveld. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så hyggeligt at have en nordmand med i min skov- det har jeg ikke prøvet før - ha ha :)
      Nej,jeg har aldrig kravlet op i et af de tårne.....Endnu !
      Tak Sylvia og i lige måde :)

      Slet
  8. Jeg elsker at gå på tur med dig Miri og lære navne på skønne blomster og ja Bingelurt med tysk accent...
    Det lyder som om, man kan brygge noget ganske særligt af den urt eller?

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er så hyggeligt at du gider gå med :)
      Ha ha- ja det skal siges med tysk accent, synes jeg :)
      Det er en gammel medicin plante, dvs lettere giftig

      Slet
  9. Det var en hyggelig tur. Bingelurt har jeg aldrig hørt om, men sikke et smukt navn. Den ligner en "fattigmandsudgave" af liljekonvaller. Jeg kan godt lide de lidt mindre prangende vækster (også), så det er en ros. Og Bingelurt kan nok tåle at blive rost uden at miste sit selvværd......

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også der lidt Liljekonval over den, Eva og plukker den faktisk ind. Hæ hæ- mener nok den klarer al den ros :)

      Slet
  10. Tak for gåturen, den var rigtig dejlig. Jeg savner lidt at have skoven lige udenfor døren. Der er lidt længere fra mit nye hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rigtig hyggeligt du var med :) Det er en gave at bo i skoven, ikke at skulle transportere sig derhen, men bare være der.

      Slet
  11. Selv tak for en dejlig og meget smuk tur . Jeg kender ikke bingelurt så jeg ville syntes det var en god ide at fortælle om den :)
    Tænk at bo så smukt -:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt du ville med ! Du kan tro jeg vil fortælle og jeg er så taknemmelig for at jave alt dette lige uden for min dør :)

      Slet
  12. Selv tak for den lærerige tur gennem skoven. Smuk hoveddør du har.
    Bingelurt kender jeg kun af navn ikke af gavn, så meget gerne lidt læring tak.
    Kh. Lis

    SvarSlet
  13. Det var dejligt du orkede hele den tur :) Og jeg vil meget gerne fortælle mere en anden gang :)

    SvarSlet
  14. Hvor var det smukt, Miri - tak fo turen, som jorde mig klogere. Jeg kendte ikke en bingelurt. Det er skønne billeder! Tag os gerne med en anden dag også ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame og det er hermed en aftale :)

      Slet
  15. åh hvor ville jeg gerne snart med på sådan en tur IRL ...
    tak for turen - de skønne billeder og denne dejlige info om naturen og planternes navne :)
    Du burde altså skrive en bog ... om terapi ... for det var og er terapi for sjælen :)
    kram fra mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du også :)
      Det var mig en stor glæde og jeg takker for dine ord :)

      Slet
  16. Takker for turen. Vidunderlige billeder.
    Jeg nyder også sanseturene, de er vigtige, meget vigtige. Forsøger at have sansestunder i min kalender dagligt, dog med forskellig udgangspunkt.
    Hvor er der bare sket meget på 19 dage. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejligt du skrev :) Og gik med :)
      Det er faktisk sjovt at se tilbage på disse billeder, for ja- hold da op, hvor er der sket meget i skoven på de dage !!

      Slet