fredag den 6. juni 2014

Løvstikke

I går Mynte og i dag Løvstikke - ja, det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bare elsker krydderurter og at jeg nyder denne tidlige sommertid, hvor jeg kan frådse i dem og i år af egen avl. Jeg havde nu også mange krydderurter, da jeg boede  i Lejligheden, men nu har jeg jo mere plads, jeg har jo faktisk en helt have af plads, så her gror en del urter. Løvstikke, den elsker jeg.
 Jeg koger altid mine kartofler i saltet vand med Løvstikke- bare duften...:)  Løvstikken giver bare den helt rigtige sommer smag til de nye kartofler. Jeg er også begyndt at putte en stilk Løvstikke i vandet, når jeg koger kikærter og quinoa - dét er godt.
 Jeg har 4 store fine Løvstikkeplanter - de er begyndt at sætte blomst, så jeg kniber dem af og beder dem om at bruge krudtet på at sætte bløde grønne blade. Mine er dog lidt grove og er begyndt at vise tegn på tørken ikke bekommer dem vel..Så jeg må være mere omhyggelig med at vande og forkæle dem med brændenældegødning- for jeg vil gerne kunne høste hele sommeren, tak.
Jeg har netop lavet en stor portion grov løvstikkepesto, som skal bruges til min kartoffel og asparges pizza i aften. Sidste Fredag opfandt jeg denne pizza og den er god, faktisk bliver jeg lidt lykkelig af tænke på, at jeg om nogle timer skal spise den igen. Pizza Night er et begreb vi har indført her i Dronningeledet og det betyder at vi kan skabe de dejligste pizza hver Fredag og nyde dem i godt selskab, hvis vi vil. Og denne Fredag er jeg parat til asparges/kartoffel pizza med løvstikkepesto.

14 kommentarer:

  1. Tak for en rigtig fin idé med løstikke i kartoffelvandet! Kartoffel- og aspargespizza lyder vel nok lækkert :-)

    SvarSlet
  2. Kartoffelskiver bagt i løvstikkepesto er bare GUF. Jeg er helt syg med denne årstid😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, dét lyder godt ! Jeg er også ret glad for denne årstid- elsker lyset, elsker al den friske mad :)

      Slet
  3. Jeg elsker også løvstikke! Den smager af dansk sommer. God fornøjelse med pizzaen i aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Nana - den smager nemlig af dansk sommer, det synes jeg også :) Tak, den står netop i oven NU !

      Slet
  4. Hvor godt at jeg lige kom herind i dag, for vi havde debatteret, hvordan vi skulle lave kartofler i dag, og jeg havde spekuleret på, hvordan jeg skulle bruge min løsvstikke...

    SvarSlet
  5. Det lyder monster-hyggeligt :) Pizza-Night med eller uden selskab er da en god idé.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er monster hyggeligt og noget at glæde sig til hele ugen :) Og det er skønt at gå hele ugen og finde på lækre sammensætninger :)

      Slet
  6. Et slikt fat med kokte poteter hadde jeg også til middag i går, der jeg kokte dem med Rosmarin i vannet. Mine har også skall på. Jeg serverte dem med smeltet smør, salt og pepper på, og grovklippet fersk Rosmarin. De var i tillegg til salat, som jeg hadde til min Spanske Tortilla , mmmmmm......
    Din pizza night høres fortreffelig ut!
    Egentlig ville jeg ha Sushi i kveld, siden jeg sitter her alene, men det ble hjemmelaget burger istedet. Det regnet etter jobb i dag, og jeg orket ikke gå for å kjøpe sushi, for så å ta buss hjem......
    Nå nytes et glad vin og litt sjokolade.
    Håper du nyter din pizza og at det er helg. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosmarin er også en rigtig god kartoffel urt :) Hvis jeg laver en helt enkelt kartoffelpizza, uden pesto, bruger jeg også rosmarin :) Kan godt forstå du heller vil blive hjemme end hente sushi :), selv om sushi er godt :) Håber du nød din aften , det gjorde jeg :)

      Slet
  7. Løvstilke til kartoflerne tankerne går til mit barndomshjem, far valgte tit at smide forskellige krydderurter i gryden til kartoflerne.
    Pesto er noget "nyt" fra min tid. Og dejligt når man selv er kreativ med smag og farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Din far var en god mand , der forstod at nyde :) Pestoer er bare geniale !

      Slet