onsdag den 23. juli 2014

AT tro og have tillid

"Alle de begravede frø
 sprækker og åbner sig i mørket
 i det øjeblik, de overgiver sig
 til en proces, de ikke kan se."

-Mark Nepo ; Øjnene op for livet.

Jeg kan ikke, kan du ? Overgive dig, give slip og tro på at alt er som det skal være og alt går den gang som det nu engang skal og må gå. Tillid og tro.

20 kommentarer:

  1. Skønt billede! Jeg tænker vist ikke så meget - er bare og nyder denne skønne sommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fulgte sønnen til bussen og så var der nogle øjeblikke helt uden biler og lyset skabt de skønneste skygger :)
      Madame, det er også det vi skal - nyde sommeren :)

      Slet
  2. Nej og det mener jeg heller ikke jeg skal :-) Jeg øver mig i at være tilstede aktivt i livet, øver mig i at se hvad der sker og ikke prøve at kontrollere alt. Men samtidig er jeg også mig med mine drømme og evner og dem skal jeg bruge aktivt, ikke blot lade ske. Jeg er ikke et frø, jeg er menneske, og for mig er det en forskel. God dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit bidrag til mine tanker og overvejelser- jeg skønner på dem og må din dag være god mod dig :)

      Slet
  3. Mine tanker skal nok få bremset mig i ethvert forsøg på tilstedeværelse og udfoldning. Det er rigtig øv. Jeg vil gerne ændre det.
    Knus til dig, kære Miri :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lotte- jeg er så glad for du kommer med dine erfaringer- så føler jeg mig ikke helt alene ...
      :) Håber du nyder din sommer !

      Slet
  4. hej!:) kiggede forbi - tak for dine ord og herlige blog. har svært ved frøet, som du. læser - pudsigt nok - i disse dage, dette digt. måske kan du bruge det?
    klem fra laila

    Ja visst gör det ont

    Ja visst gör det ont när knoppar brister.
    Varför skulle annars våren tveka?
    Varför skulle all vår heta längtan
    bindas i det frusna bitterbleka?
    Höljet var ju knoppen hela vintern.
    Vad är det för nytt, som tär och spränger?
    Ja visst gör det ont när knoppar brister,
    ont för det som växer
    och det som stänger.

    Ja nog är det svårt när droppar faller.
    Skälvande av ängslan tungt de hänger,
    klamrar sig vid kvisten, sväller, glider -
    tyngden drar dem neråt, hur de klänger.
    Svårt att vara oviss, rädd och delad,
    svårt att känna djupet dra och kalla,
    ändå sitta kvar och bara darra -
    svårt att vilja stanna
    och vilja falla.

    Då, när det är värst och inget hjälper,
    Brister som i jubel trädets knoppar.
    Då, när ingen rädsla längre håller,
    faller i ett glitter kvistens droppar
    glömmer att de skrämdes av det nya
    glömmer att de ängslades för färden -
    känner en sekund sin största trygghet,
    vilar i den tillit
    som skapar världen.

    SvarSlet
  5. ps: det er karin boye, der har skrevet det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du kom forbi - og skrev en hilsen og TAK fordi du viste mig dette digt - åh hvor er det godt og sandt og lige det jeg er i ! Jeg læser al for lidt poesi og digte..Det gjorde jeg i min ungdom, men af en eller anden grund holdt jeg op. Karin Boye - hun skal på min bogliste :)

      Slet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Jeg prøver ihærdigt... og når jeg glemmer at bekymre mig, så viser det sig altid, at det hele går alligevel... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg smiler kærligt og glad i maven, for det er skønt at du trods alt har den evne :) "Når jeg glemmer at bekymre mig" - er vild med den sætning :) Tak Mia

      Slet
  8. Smukt, hvor er du heldig at bo tæt på den smukke, danske natur og har øjne og ører åbne for hvad der rører sig i den. Sjovt billede med de lange skygger :-), Give slip og overgive sig er nok svært i den situation du står i som arbejdsløs, hvilket gjorde mig ondt at læse. Jeg tror du er en tryghedsnarkoman og så er det svært med alt det ukendte, som man ikke altid selv har indflydelse på. Håber du må nyde sommeren.
    De bedste hilsener fra Egtvedpigen Ketty Steffensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er heldig - jeg har taget nogle valg, der har gjort at jeg bor her langt ude på kanten af Danmark, hvor der er så smukt :) Tryghedsnarkoman...Jeg tænker lidt over det...Jeg er nok blevet det, efter jeg valgte at lade mig skille- for nu er jeg ene ansvarlig for ALT. Måske det har gjort mig til tryghedsnarkoman :) Det tænker jeg lige over- tak for din kommentar :)

      Slet
  9. Jeg tror mere, at mit liv går på at acceptere det, jeg ikke kan ændre, finde en mening med det, og så planlægge alt det jeg gerne vil, og prøve at være til stede her og nu:) Min allerstørste øvelse er at stoppe tankerne og i stedet bruge sanserne og intuitionen:) Og så tror jeg, at alting nok skal gå på en eller anden måde, uanset hvor mange tanker og planer jeg lægger. Og så kan jeg sørme godt forstå, hvis du har brug for at tænke over dit liv og din fremtid, samtidigt med at du lever i nuet, alt andet ville da være mærkeligt, tror ikke engang Dalai Lama ville kunne lade være;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle - du deler dine egne erfaringer og jeg suger dem til mig med dyb taknemmelighed :)

      Slet
  10. Det där med tro och tillit handlar också mycket om kontroll och mod för min del. Jag har alltid velat ha kontroll över allt och alla och det lyckades mig länge, men tog plötsligt stopp och jag brände ut mig. Och plötsligt hade jag ingen som helst kontroll och ,blev lite som ett frö som bara var tvungen att följa med och låta allt hända.
    Men för att komma vidare måste man också vara modig och våga göra saker som man inte alltid vet hur det ska sluta, annars blir det för tråkigt.
    Du är en modig kvinna, som vågat både det ena och det andra, har jag förstått och du har nog tro och tillit till dig själv, vilket för mig är den bästa sorten.
    Här är lite mer svensk poesi, som jag tycker mycket om - Eric Blombergs "Var inte rädd för mörkret".
    Stor knus till dig, kära Miri!

    Var inte rädd för mörkret,
    ty ljuset vilar där.
    Vi ser ju inga stjärnor,
    där intet mörker är.

    I ljusa irisringen,
    du bär en mörk pupill.
    Ty mörkt är allt som ljuset,
    med bävan längtar till.

    Var inte rädd för mörkret,
    ty ljuset vilar där.
    Var inte rädd för mörkret,
    som ljusets hjärta bär.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ann, jeg er meget meget glad for dine ord til mig , om mig og er særlig glad for at du deler dine egne oplevelser- jeg kan bruge dem, lære af dem, TAK :)
      Og tak for digtet, så fint og fyldt med håb - jeg må vist til at skaffe mig noget svensk poesi :)

      Slet
  11. Jeg overgiver mig til årstiderne, til skoven, til solopgangene, til rådyr og ræve. Til min mavefornemmelse. Ligger mig fladt ned for naturen og det frie liv. Men jeg kommer aldrig til at overgive mig eller nære den mindste tillid til samfundet. Et sind, der pålagt normer og regler, er ikke sit eget..
    Så jeg lever splittet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de ord - så smukt og stærkt !
      Ja, du lever splittet og på sigt må du nok vælge... Men nu klarer du balancen og det er godt :)

      Slet