torsdag den 24. juli 2014

Frokost

Jeg høster SÅ mange agurker af egen avl og stor er min stolhed og min glæde. Jeg frådser i agurker.
Frokosten i går blev en salat af hvide bønner, lidt feta, purløg, rødløg, ristede græskarkerner og agurk i tykke humpler- det hele blev vendt i spicy olie/eddike dressing med masser af sennep.
Den blev spist i skyggen - et lille bord blev flyttet op til porten, hvor der ved frokost tid var skygge.
Da jeg tog billedet, lige efter frokosten, var der ikke skygge mere og dermed var det umuligt at sidde der og drikke kaffe og binde mynte i buketter, jeg prøvede, men måtte flygte fra solen. Porten ? - kan I se bagerst i billedet, de krogede grene- dét er porten ind til stien til Udkigsposten, som er en enorm træstub, der står ved enden af min have. Fra Udkigsposten kan jeg se Ulvssund- vandet.
Porten har ÆldsteDatter skabt og den er så fin, men gør sig dårligt på billeder- den skal opleves i virkeligheden.Det er et godt sted at spise frokost i skyggen.

14 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud ved porten, får helt lyst til at gå derind/igennem og prøve udkigsposten af:-) og ren nydelse med agurker af egen avl, og lækker frokost du har lavet dig.
    Her er der også blevet fråset, syltet og gavmildt delt ud, nu holder agurkeplanterne en lille pause, men så er det tomaterne og chiliens tur;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den drager een - låger, porte og broer har den virkning :)
      Chulli har jeg ikke i år, hvilket er et savn- havde simpelthen glemt det i vårens såning ! - godt der er en mulighed til næste år :)

      Slet
  2. Ja, du er da heldig at du sådan kan frådse i egen avl :-)
    Her sidder vi også i skyggen for tiden. Ellers bliver man simpelt hen dårlig. Men jeg nyder altså stadig at solen skinner fra morgen til aften. Jeg prøver at lagre lys og solskin som jeg kan finde frem i november ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også taknemmelig kan du tro :) Hvis du kan dele opskriften på at gemme lys og solskin, så skriv til mig :) I år kan jeg mærke at jeg faktisk lidt frygter vinterens mørke..Noget jeg ellers ikke før har gjort- synes også mørket har sin egen finhed, men i år...

      Slet
  3. Åh, hvor lyder det lækkert, Miri!
    Og sikke en skøn idé med en port ind til stien til Udkigsposten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder af disse håndbyggede hegn og porte og installationer mine døtre bygger her og der i haven :)
      Og jeg elsker salater :)

      Slet
  4. Det ser ut som den deiligste frokost.
    Jeg liker best å spise salater nå.
    Min første feriedag, som jeg også nyter i skyggen!!!!
    Slike hageporter liker jeg, som er laget med naturmaterialer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh du har fået ferie søde Sylvia, må det blive den bedste ferie :)

      Slet
  5. Jeg har aldrig prøvet hjemmedyrkede agurker, men er sikker på, at de smager vidunderligt. Det lyder SÅ godt med dein frokost... :-) Ja, skygge skal man have; jeg sidder i skygge fra træerne, men flytter mig hele tiden med solen. Det er luksus at sidde og arbejde udenfor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia, de smager så godt, de har smag og ikke bare vand :) Mine er frilands agurker, så deres skal er mere tyk og ru, men den kan jo skrælles af. Det er dejligt at have træer der kan kaste skygge, den har vi brug for:)

      Slet
  6. Skønneste hyggekrog Miri.....og ja skyggen er næsten at foretrække i disse dage hvor trope dage og nætter flyder ud i et. Agurker af egen avl.......såååå lækkert og smagen er u sammenlignelig :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Dorthe, hyggeligt med et besøg fra dig - jeg bliver sikkert upopulær, men dette vejr er ikke mig...Det er for varmt og tørt- jeg bliver træt og varm og for stor til min egen hud :)

      Slet
  7. Sikke en skøn frokost! Skyggekroge er en del af sommerhyggen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i huset går vi stærk ind for skygge og hygge :)

      Slet