torsdag den 7. august 2014

Ingen kvinde er en ø

Vi har brug for hinanden- os mennesker. Vi gror og udvikles i mødet med andre. Jeg holder af at være alene, men sygner hen, hvis jeg ikke er i kontakt med  andre mennesker med noget på hjertet. Jeg har brug for andres syn på livet, det sætter min udvikling, mine tanker og mine følelser i sving og jeg kan give ud af mit liv, mine erfaringer, mine drømme, mine tanker, synspunkter og holdninger. Mennesker gror i mødet med hinanden, det tror jeg på. Jeg er alene, men forsøger at være åben i min kontakt med andre mennesker. Jeg har brug for jer , for I gør mig til en bedre udgave af mig selv, og så kan jeg dele ud af mig og sammen kan vi ændres, bare lidt, skabe nye sider i os selv og hinanden. Rummelighed, omsorg, accept og helt nye horisonter.

16 kommentarer:

  1. Du har det med at sætte tanker i gang, og jeg plejer at blive så langsom at jeg aldrig får mit svar udgivet, da så mange facetter dukker op, at det ville fylde en tyk bog.

    Og jeg nyder mine alene stunder, har i den grad brug for dem, men jeg nyder også samværet med mennesker, uanset om det er de dybe samtaler, eller de der samtaler hvor selvskabet nydes uden at skulle være dybsindig, bare sådan en kontakt hvor man går og smiler bagefter, eller har knævret uden at sige noget særligt. Ja jeg elsker mennesker og historierne der fortælles.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette, det var da så dejligt du skriver dette- jeg er jo beæret og lidt stolt over at kunne sætte nogle tanker i gang hos dig- jeg skriver lidt ubehjælpsomt om det der optager mig- ubehjælpsomt, fordi stresshjernen OG overgangsalderhjernen ofte har svært ved at finde de rette ord.
      Tak :)

      Slet
  2. Jeg har det på samme måde. Jeg elsker at være alene - i fred med mine tanker - men pludselig får man nok og har brug for samvær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Samværdet, mødet med andre mennesker skaber den energi der også skal til, for at jeg trives alene.

      Slet
  3. Sikken fantastisk dejligt billed og meget smukke og fine tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. MAnge tak Marina :) Synes det er så fint at man kan se min skygge bærer på en buket fine" blondeblomster"
      :)

      Slet
  4. Du har ret Miri :-) Selvom jeg stortrives bedst i eget selskab, så er det rart med input fra andre fra tid til anden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bestemt at nogle mennesker har mere brug for selskab end andre - men vi har alle brug for et andet menneske :)

      Slet
  5. Dejligt billede. Min arbejdshverdag er fyldt med (dejlige) mennesker, - min private hverdag skal være fyldt med nogen alene-tid, for at der er balance, men selvfølgelig også med de nære og kære. Det er en kunst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt forstå dit behov for alene tid- kan huske det fra jeg selv arbejdede i et stort børnehus med mange voksne og endnu flere børn- da var jeg fyldt og havde brug for tid i eget selskab.

      Slet
  6. Som jeg skulle ha skrevet det selv! Vi trenger hverandres refleksjon for å se oss selv - nesten som et speil? Vi trenger hverandre for å gi og få omsorg og råd, latter og prat, erfaring og menneskelig kunnskap.

    Min erfaring etter snart fire år med hjemmekontor, er at jeg ikke savner den daglige, heldagskontakten med kolleger o.l. Jeg trives med å ha det stille og fredelig rundt meg i jobb-dagen. Men så må jeg ut av og til, for å møte de andre som også er som meg. Eller som er helt motsatt. Og etterpå er jeg alltid litt rikere som menneske.

    Ønsker deg en vakker augustdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lille- Karin, du skriver det så fint - refleksion, et spejl - jeg kom også til at tænke på, at vi har brug for nogle at spille vores "bold" op ad- som griber den og sender den tilbage :)
      Tak for at komme med dine erfaringer og synspunkter .

      Slet
  7. Flot skrevet, og det maner til eftertænksomhed, tak. Jeg har også brug for begge dele, kunne slet ikke vokse og gro uden andre mennesker og deres historier. Med alderen har jeg opdaget, at jeg er introvert, trives så godt i eget selskab eller få menneskers selskab. Og det er godt at vide, så er der mulighed for at skabe balance i livet, som Eva så fint skriver. knus PS: det er dog et mindre problem, når man kommer over i Kongens Have i Kbh. og bliver irriteret over at der er andre mennesker;)

    SvarSlet
    Svar
    1. At finde balancen - er vist et af livet pejlemærker... Dejligt, når du kan mærke at din alder giver dig indsigt i dig selv og tydeliggøre dine behov og ikke mindst, at du handler i overensstemmelse med din viden og erfaring. Og ja, nogen gange er det lettere end andre :)

      Slet
  8. Har ikke "glemt" dig, tiden er blevet brugt lidt forkert, så det jeg holder af er blevet "glemt". Jeg har måttet vælge, lave oversprings handlinger.
    Hvor er det godt skrevet, og rammer lige der, hvor det skal. Tusind tak. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du er tilbage :) Og fint du kan stoppe op og mærke efter.
      Selv tak- glad for at det kunne bruges :)

      Slet