mandag den 22. september 2014

At åbne mig for en rigtig Mandag

Jeg havde næsten ikke sovet, da torden og lynild skabte energier, der holdt mig vågen. Men op måtte jeg, da katte og Hønse Damer skulle ud og strække sig mod solen og blæsten, inden næste regnbyge.
En uventet samtale FØR morgenkaffen, en mail, der skabte uro, en søvnløs nat OG ankomsten af Efterår med stort E - gjorde mig en anelse tilbageholdende i mødet med Mandag den 22. September.
Mit liv er for kort og dyrebart til elendige Mandage, så jeg greb mig selv i nakken, aflyste alle kedelige aftaler med mig selv og besluttede at fylde på med god energi:
 Løbeturen blev droppet for en rask gåtur i skoven, der er ved at iklæde sig sine efterårs farver.
 Køkkenhaven blev høstet, da den er under omlægning. Skulle sikkert have ventet, for både bladbede,  salat og bønne, kunne have givet mig høst længere endnu, men jeg trængte til at komme igang. At rive op, grave og planlægge -  det gør mig glad og det var jo Mandagens formål.
Morgenfrue og Hjulkrone fra køkkenhaven, står nu og spreder sommer på mit spisebord.
HønseDamerne og jeg holder begge af mit grave arbejde- alle de orm, der kommer til syne er ren Lørdagsslik for HønseDamerne og jeg frydes ved at se min jord bliver bedre og bedre. At dække bar jord med græsafklip og blade, gør virkelig noget godt for jordens beskaffenhed.
Sol veksler med regn og blæsten holder dem selskab. Jeg render lidt ud og ind og nyder min Mandag. Ja, det lykkedes sørme, at åbne mig for Mandag den 22. September, den første rigtige efterårsdag hernede.
Inden eftermiddagskaffen høstede jeg lige grønkål og Elstar æble - af EGEN avl- !
Jeg elsker grønkål og jeg synes Elstar er det bedste æble der findes og ved I hvad, at kunne hente det i egen have- dét gør mig glad.
God Mandag !

12 kommentarer:

  1. Hvor er det en god vending: " aflyste alle kedelige aftaler med mig selv og besluttede at fylde på med god energ" - den vil jeg huske - og hvor var den virkningsfuld for din efterårs mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det hjalp mig vældig godt i går- ændrede hele min dag- så det var virkelig fedt at mærke, at jeg selv kunne tage ansvar og ændre det hele.

      Slet
  2. Ja, her kom efteråret også i dag! Godt at du vandt over mandagen og fik noget godt ud af den :-) Nu vil jeg tænde op i brændeovnen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk en ret berusende følelse af at have magt over mine egne følelser :)
      Lige nu skinner solen, men her er koldt, så jeg må også tænde op. Eller gå udenfor :)

      Slet
  3. Mandag morra Blues, altså.......
    Jeg håper den endte godt.
    Jeg har hatt en 11 timers arbeidsdag i dag. Men jeg har jobbet med garn og farger, og det elsker jeg. Ny dag i morgen, som Jeghåper blir like fin.
    Godt du avlyste de kjedelige avtalene.....sånn skal det være Miri!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er en heldig kvinde, der holder så meget af sit arbejde- det må virkelig være skønt :)
      Tirsdagen er helt fin, tak og det blev mandagen jo også :)

      Slet
  4. En god beslutning og din dag blev fyldt med gode oplevelser på trods.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var godt, at mærke den energi det gav, når jeg ikke bare lyttede, men også handlede :)

      Slet
  5. Det var en god beslutning, du tog.
    Jeg tror, jeg vil prøve med tirsdagen, - der venter tandlægebesøg i enden af arbejdsdagen, og det er jeg ikke så pjattet med. Men der ligger jo både stofforretning og blomsterhandler lige ved siden af, så det.....
    Og nyt strikketøj, der skal startes op :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig aftale man ikke kan aflyse eller komme uden om, også synes jeg du pakker dem herligt ind i glæder :)

      Slet
  6. Der er dage hvor det er dejligt at aflyse, de energikrævende opgaver og kun udfører de energigivende. ♥

    SvarSlet