torsdag den 9. oktober 2014

At stå ved vejen og se på samfundet drøne afsted

"Hvis ikke vi hele tiden var på vej videre frem, og sigtede mod noget højere og mere imponerende, hvis ikke vi så ud til konstant at have travlt og være i bevægelse, var vi på en eller anden måde kedelige, eller sågar tabere".
- Sarah Ban Breathnach -

14 kommentarer:

  1. det kunne også bare være at man bare hvilet i sig selv, eller bare ikke ville være med på farten ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle :) Ja, dét kunne skam godt være..De ord er værd at forholde sig til :)

      Slet
  2. Kæreste Miri. De ord, som er landet i dit græs, får mig til at tænke på en historie. Måske vil du høre?:) Prøver at gøre det kort: Dengang der var klimakonference i Kbh i 2009, læste jeg om en japansk journalist i en avis med alle mulige klimahistorier til anledningen. Og jeg har aldrig glemt den om ham. Han arbejdede i Tokyo, da han fik tilbudt at komme med på en rumrejse, til rumstationen Mir. Han gik igennem prøver og optræning i Rusland og kom så afsted, sammen med andre astronauter. Og da han var derude, fortalte han om et øjeblik, hvor han lå og kiggede ud mod jorden. Og - enten var det atmosfæren eller også var det rundt om atmosfæren (husker det ikke så godt) - i hvert fald var der det smukkeste, smukke røde lys, omkring jorden. Som om den var svøbt nænsomt ind i det. Som om det var kærlighed. Og han indså stærkt, hvor skrøbelig vores jords eksistens er. Hvor skrøbeligt alt liv er!
    Da han kom ned, blev han hyldet som helt, og hans liv ændrede sig, som det vist altid gør for dem, der har været ude i rummet. Han blev tilbudt en stilling, den højeste på den tv-station, hvor han arbejdede i Tokyo. Men han sagde nej tak. Han skulle ikke være journalist mere. Han skulle passe på jorden. Og derpå drog han ud på landet, blev risbonde, gift og fik 4 børn. Det var meningen med hans liv, fortalte han.
    Nogen gange, når jeg mærker samfundet drøne vildt afsted, tænker jeg på hans historie. Fordi den sætter alting i perspektiv.
    Mange varme klem til dig, Miri:) Fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila- du behøver ALDRIG tænke på at gøre dine kommentarer korte her hos mig ! Jeg elsker, når du skriver- dine kommentarer beriger mine indlæg og får mig til at se nye lag og andre horisonter- ja, eller hvad det hedder alt sammen :)
      Tak for historien om en fantastisk mand !

      Slet
    2. Tak fordi du skriver det, Miri:) Du ser vældig godt og rammer lige mit ømme punkt. Er altid så bange for, at mine skriblerier blir´ for meget! Men nu, hvor du skrev, kom der plaster på det sår. Det bliver jeg bare så glad for, tak!:) Min største drøm er at kunne skrive alt i én linie eller to, ligesom dig - men det lader nok vente på sig!
      Og i hvert fald i største lige måde: Jeg elsker dine ord.
      På genskriv. Fra Laila.

      Slet
    3. Jeg synes du bruger lige den mængde ord, der er brug for. Du skriver godt og jeg nyder at læse hvad du skriver. Så vær glad og stolt og ha en forrygende weekend :)

      Slet
  3. Så vil jeg gerne være en kedelig taber :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Tror ingen ønsker det, men tror mange, der er udenfor det , såkaldt almindelige samfund med karriere, familie, egen tid og det hele, føler sådan...Jeg synes det citat sætter ord på en tendens der er i tiden.

      Slet
  4. Fantastiskt vackert höstfoto! Solen ser helt underbar ut! Trevlig helg :) Kram /Carolin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Efteråret er så smukt, når solen skinner :) God weekend igen !

      Slet
  5. Der kan være SÅ meget bevægelse og stræben efter en højere forståelse inde i et menneske, uden at det ser spor travlt ud. Se det synes jeg ikke er spor kedeligt eller taberagtigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig ! Jeg bryder mig slet ikke om ordet "taberagtigt"....Et meget nedsættende begreb som vi i samfundet kaster omkring med-

      Slet
  6. Bare der var plads og accept for at have en personlighed der gerne vil leve i nuet, og bevægelsen ikke betyder run, men at skabe et rum med ro, fordybelse, tid for at skabe fred i sjælen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi lever i et samfund, der er meget hurtigt til at udskille mennesker, der ikke passer ind i det såkaldte normale...

      Slet