onsdag den 15. oktober 2014

Jeg er her stadig...

...Jeg er bare helt tom for blog indlæg. Min ide med en blog er at dele hvad der optager mig og der igennem få en dialog med jer, som læser med her. For at skabe en dialog, må der kastes nogle ord på bordet, sendes nogle ord ud i rummet mellem os. Bloggen er min platform herinde i den virtuelle verden, jeg er ikke på Facebook,Twitter eller Instagram eller noget som helst andet. Jeg er blogger. Hvis jeg kastede mig ud i alt det andet, ville jeg sidde alt for lang tid foran skærmen, fordi jeg bliver opslugt og begejstret over alle jer spændende mennesker med noget på hjertet og mod på at dele. Så jeg begrænser mig til at blogge,bruger min skærmtid her i Bloglandet. Må dog indrømme, at jeg har fundet ud af, at man godt kan læse med på mange Facebook sider uden at have en profil, så jeg læser med hos nogle spændende unge mennesker med noget på hjertet. Lidt sær følelse, at læse med uden at give sig tilkende og deltage..
Nå, nu er lyset kommet derude, så nu vil jeg lukke mine HønseDamer ud. Kattene har været ude siden det , ifølge uret, blev morgen. HønseDamerne følger lyset, da jeg så regner med og håber på, at Ræven er gået hjem i seng. God Onsdag !

14 kommentarer:

  1. God morgen, Miri
    Jeg har det som deg, er ikke på de andre sosiale medier, men holder meg til bloggen min. Det får holde. Den stjeler nok tid som den gjør allerede.
    Jeg legger inn innlegg når jeg har noe å vise av det jeg lager, eller om jeg vil si noe, eller vise fine bilder. Bloggen skal ikke være som en slags jobb, men et frirom som jeg trives med.
    For tiden er jeg opptatt med mange ting, og har ikke noe å si. Men jeg surfer rundt hos dere andre litt hver dag, for å følge med. Og det , istedetfor å lese et ukeblad, hvis du skjønner.......
    Ønsker deg en riktig fin dag.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. God formiddag og tak for dine ord :) Jeg synes du er god til at fylde dine dage med det der gør dig glad !
      Nyd din Onsdag, som her i skoven er noget grå og kold og regnmættet, men så tager vi da det med :)

      Slet
  2. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg er glad for min blog, men jeg har behov for pauser af og til, når jeg har for meget om ørerne. Efter en tid dukker jeg op igen... Twitter gider jeg slet ikke, og Instagram er nok ikke så meget mig. Jeg kan lide at skrive, når det altså falder sig for. Facebook bruger jeg dagligt, for det giver mig en god kontakt til mine Anglofilia-læsere. Det holder jeg - også - meget af... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved at Facebook kan give så meget , jeg er bare bange for jeg ville bruge al min tid der :) Vi blogger fordi vi har lyst og vi blogger på egne betingelser - og det er godt :)

      Slet
  3. Lotte (fru langsom)15. oktober 2014 kl. 14.08

    Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at blogge længere, det er sært... Instagram er jeg vildt glad for. Facebook er jeg ikke længere en del af. Det er fint der er så mange muligheder, men umuligt at tage del i det hele. Det vigtigste er at dele og godt at man kan følge med på sidelinien ( jeg følger også et ar facebook sider). Tak for du blogger og deler fra din hverdag. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh men Lotte, jeg håber sådan du kommer tilbage til Blogland, jeg savner dig virkelig, du var en vigtig og betydningsfuld stemme.
      Jeg tror på vigtigheden af at dele også dele det, der ikke bare er pænt,nemt og lækkert. At vi også deler vores tvivl, vores smerte og vores uro. Vi er nødt til at tale om tingene :)

      Slet
  4. Hej Miri!
    Hvor er det rart at du stadig er her! kender fra mig selv at der i tiden ikke er den store blogaktivitet, i det indre og helt nære er der andet der trænger noget fokus. Jeg er heller ikke på andre sociale medier, men har været på fb, og det tog mængder af min tid, på selvudvikling, jeg traf beslutningen om at melde mig ud.....
    Hyg dig, kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre :) Synes selv det er rart at de blogger jeg følger tæt, fortæller hvis de ikke blogger i en periode, så jeg ikke går og bliver bekymret for om de har det godt :)
      Jeg VED jeg ville bruge alt for meget tid på Facebook, så derfor undgår jeg den :)

      Slet
  5. Jeg har det ligesom dig, Miri. Jeg ved også, jeg ville bruge for meget tid og for mange kræfter på Facebook - og er ikke på dér. Jeg synes, det gør noget ved nære sociale relationer, som jeg ikke føler er noget godt. I bedste fald er det en stor udfordring. Nogen gange et liv ved siden af livet. Jeg vil hellere ringe sammen, mødes, og give et kram!:) Det tror jeg, de fleste vil. 75 % af al menneskelig kommunikation er kropssprog.

    De steder, hvor jeg synes - og kun ved en lillebitte smule om - at facebook fungerer godt, er på gruppeplan i større sammenhænge. Det er så dejligt og vildt, at mennesker kan blive bragt så tæt sammen - hvor der er store afstande i det virkelige liv. Til politiske diskussioner, hos organisationer, eller i en gammel studiegruppe. Og sådan et sted her: Som din blog. Jeg elsker det!:) Kvinder fra overalt, som mødes i dit paradis, funderer over livet. Gir omsorg og opbakning. Sammenhold og udfordring.

    Men jeg har tit funderet over det med: Et liv ved siden af livet. Og jeg har eksperimenteret med det. Har fx ikke haft fjernsyn i 6 år. Og det er bare det bedste! MEN - jeg tror alligevel aldrig, jeg kommer ud over et liv ved siden af livet. For det er fx litteraturen jo også. Og jeg boet i hver en bog, lige siden jeg var lille. Og jeg kunne aldrig tænke mig at undvære det!
    Måske er alle de symbolske verdener bare grundlæggende et behov?

    Jeg læste engang at Karen Blixen svor, hun ALDRIG ville være forfatter, da hun var ung. Hun følte netop det dér med, at det var et symbolsk liv. Og hun VILLE ud i livet. Føle, sanse, se, arbejde, danse, le. Og først, forstår jeg det som, da hun blev gammel og endnu mere syg, end hun i forvejen var, indgik hun en pagt med djævelen og blev forfatter.

    Men der er milliarder måder at have det på. Heldigvis. Og tak for at du er her, Miri.

    Mange klem:) fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Leila, hvor er det spændende at læse om dine synspunkter og erfaringer ! Et liv ved siden af livet, forstår godt hvad du mener, jeg har før følt at livet der leves gennem computeren ikke var det "rigtige", men jeg har ændret mig.Nu synes jeg de 2 verdener, de 2 liv smelter sammen og overlapper hinanden. Jeg oplever fx mange gode samtaler herinde og de beriger mit liv, både her og der - hvis du forstår :) Mennesker jeg har mødt gennem mit blogliv er blevet venner også ude i det såkaldt virkelige liv- de 2 liv blandes og jeg vil ikke undvære nogen af dem. Tak for informationen om Karen Blixen - se det vidste jeg ikke om hende, troede hun altid havde skrevet. Og Laila, tak fordi DU er her :)

      Slet
  6. Jeg forstår, hvad du mener. Bliver så glad for at høre din erfaring. Det må have været et spring! for dig - en ny verden at begive sig ud i. Åbent og nysgerrigt. Forestiller jeg mig!:) Jeg synes om, den måde du føler de to verdener overlapper og smelter sammen på. Så er computeren også et redskab, den er ikke selve verdenEN, men et redskab, man kan elske højt!:), som forbinder flere verdener.
    På seminariet havde jeg den mest søde lærer ud i computer. En lille rund mand. Han fortalte med vild begejstring om netop dét, du skriver: At den måde vi kunne bruge en computer på i vores læring med børn, kunne være sådan: At koble os på undervisningsprogrammer, hvor læringen foregår ca. 20 -30 % på computer og og resten af tiden udenfor, i det fysiske rum. Altså for eksempel printe materiale ud og bruge det fysisk i leg og læring. Han sagde, at det ville blive fremtiden. Og vi følte sådan et håb! For børnene og en stadig større computerverden.
    Men jeg ved ikke, om hans profetier holder. Om det er sådan, det fungerer i dag? Jeg håber det!:)
    Jeg skriver lige lidt mere: Jeg elsker de nære billeder, du tager af ting: Et blåt køkkenbord, de hakkemaskiner, du elsker. En fin dyb tallerken. Jeg synes, der er meget sanselighed i det. Det er næsten som et maleri, eller at røre ved et stykke keramik. Mærke duft, rum og kraft i det. Sådan synes jeg, dine fotos er.
    Endnu et klem fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila, du kan altså skrive ! Jeg synes virkelig du burde have dig en blog. Tak - tak for dine ord og tak for de ord om mine billeder- så stolt af det du ser i mine billeder- tak :)

      Slet
  7. Din lotus varmer mig :-)

    Jeg er mange steder, Facebook, Instagram, Twitter, Linkendin, Google+, Glemmer steder i perioder. Det er af forskellige årsager jeg er diverse steder.
    Jeg lærte hvis jeg får sagt det højt, altså skrevet på bloggen, når jeg begår fejl i min stræben efter det at være tro mod mig selv, så husker jeg det bedre, skriver jeg det i min personlige dagbog, er det bare skrevet uden tanke bag, men på bloggen, så er det råbt meget højt :-)
    Facebook tjekker jeg sådan lige med et scanningsblik, noget vælger jeg til, meget vælger jeg fra, vælger bare at synes godt om, og noget kræver lige en kommentar. Twitter bruges som opd. under en håndboldkamp eller lignende. Linkendin, hvis jeg vil til at skifte job øges aktiviteten, i dag er jeg bare standby, Google+ er jeg aldrig blevet fortrolig med, og sidst men ikke mindst, Instagram, dejligt sted med skønne billeder, hygger mig med lige at løbe dem igennem 2 - 4 gange dagligt. Snapchat er kun mellem 2 personer indtil videre (min den yngste og en bekendt).
    Ønsker dig en dejlig lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Herfra lyder stor respekt for din viden og bevidste brug af de sociale medier !
      :) Må din Lørdag ligeledes blive god :)

      Slet