mandag den 10. november 2014

5 glæder fra ugen der gik

 Jeg fik hæklet min allerførste Doily. Min stress hjerne kunne rent faktisk overskue opskriften og jeg er ret så tilfreds med resultatet.
 Jeg kan stadig, i November, gå i haven og plukke lidt rucola til min ostemad.
 Jeg har valgt at bo langt fra alt og dermed bor jeg lige midt i den natur, som er så betydningsfuld for mig. Jeg kan åbne min dør og så er jeg midt i den.
 Sæsonens første Clementin og den var ikke hvinende sur..Bare syrlig. Men økologisk.
Besøge Nordisk Brødhus. Længe ønsket og selv om det ikke var som jeg troede, var det godt på en helt særlig måde.
5 tilfældigt udvalgte glæder fra en uge i November.

17 kommentarer:

  1. Sikke skønne ting du har fokuseret på! Nordisk Brødhus havde jeg ikke hørt om før, men nu har jeg googlet stedet, og det ser spændende ud :-) Godt du fik din have og nu bor midt i den dejligste natur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gælder om at anerkende sine glæder :)

      Slet
  2. Ja, det er gode glæder! Og du bor jo ikke langt fra alt, men helt tæt på noget af det allervigtigste: Naturen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - jeg bor tæt på noget vigtigt :)

      Slet
  3. Jeg kan så godt li´den blå farve, dit køkkenbord har. Og den runde cirkel, du har hæklet. Den er godt nok flot:) Og svampene, næh, dog, hvor er de fine og sarte. Jeg kender det: Erfaringen af at bosætte sig alene midt i naturen, Miri. Det gjorde jeg engang i 6 år. Boede i et lille hus (nærmest som Bamses i Bamses Billedbog;)). På Sjællands højeste bakketop. Man elsker naturen højt, derfor gør man det - derfor gjorde jeg det i hvert fald - men det betyder ikke, at det er let at være væk fra alt. Den sammenhæng man indgik i før. Man ændrer sig. Får nye øjne og får frigjort flere af sine sanser, synes jeg. Det er smukt og svært, på én gang, synes jeg.
    Klem fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila, jeg er også meget stolt over min cirkel :) Tænk du har boet i et lille hus langt væk fra alt og dog i midten af det hele. Der er mange historier gemt i dig og jeg håber du engang får lyst til at skabe dig en blog :)

      Slet
    2. Tak Miri:) Jeg har en slags blog for min familie og venner på mail. Og det bliver ved det, kan jeg mærke. Kan godt li små rum. Eller rum jeg kender eller bare føler mig velkommen i. Har svært ved at skrive til hele verden (selvom jeg/man jo også gør det her). Men jeg vil være mere opmærksom: At mine historier ikke skal fylde så meget på andres blogge. Det er ikke fair.
      Sender dig et knus!:) Fra Laila

      Slet
    3. Nej nej nej ! Så har jeg formuleret mig helt forkert ! Jeg er SÅ glad for dine ord og holder meget af dine lange, fortællende kommentarer. Jeg mente bare dine ord fortjente sin egen blog. Åh jeg håber virkelig du vil blive ved med at skrive dine historier her hos mig.
      Knus tilbage :)

      Slet
  4. 5 dejlige glæder, og jeg fik såmænd en klump i halsen allerede ved den første. Min elskede farmor havde nemlig lige præcis den slags hæklede "mellemlægsservietter " mellem ALLE sine mange tallerkener i det fine stel. Spisestellet hed Empire og kaffestellet var Blå blomst. Servietterne var hæklet i tyndt, merceriseret bomuld og med en farvet kant.

    Således fyldt op af minder, ønsker jeg en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg besøgte straks google og fandt ud af jeg virkelig godt kan lide din farmors stel- dem begge :)

      Slet
  5. Smukke billeder - der stråler af så megen ro og tilfredshed. Jeg glæder mig stadig over, at du fik taget en beslutning om at udleve din drøm om have, natur og bolig langt væk fra altings larm.

    SvarSlet
  6. Åh, tak Miri:) Jeg har også altid følt mig velkommen her hos dig. Det var bare, at jeg blev bange for at overfortælle til dig. Og tænkte: Jeg MÅ bare have min egen blog. Men det føltes ikke rigtigt. Tak for dine ord. Du er lidt magisk, Miri og sød!:)
    På genskriv fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak - særlig magisk føler jeg mig nu ikke i disse tider..Eller sød..Men tak :)

      Slet
  7. Dejlige oplevelser i den mørke kølige november (kølig er jo ikke helt sandt). En uge med lidt af hvert, dog med fødevarer som hoveingrediens :-)
    Clementin gør mig glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde du, hvad der indtages vil altid fylde her - ha ha :)

      Slet
  8. Dejlige glæder - og smuk hækling :)

    SvarSlet