fredag den 19. december 2014

Castiel

 Castiel, opkaldt efter en lækker engel fra en amerikansk tv serie. Kom her til huset i skoven sommeren 2014 sammen med sin søster Fanny.
De 2 katte har ændret mit syn på det at have ansvar for dyr. De kom til huset for at begrænse besøget af mus...Jeg havde ikke troet de ville trippe direkte ind i mit hjerte og give så mange glæder.
OG bekymringer.....
 For nogle uger siden blev de som sædvanligt lukket ud for natten, men næsten morgen kom kun Fanny tilbage. Der blev ledt både højt og lavt, i skoven og langs vejen, men ingen Castiel... På 2. dagen kom han tilbage og var skadet, på både krop og sind. Dyrlægen kunne mærke hans krop var hel og udskrev ro, smertestillende og vådfoder. En uge i ro og hans krop var parat til vind i pelsen og ligger under fugle foder huset og drømme om musvitter, der falder ned. En time i frihed og han kom skadet tilbage.
 Så gik rejsen mod dyrlægen igen igen igen...
 Smukt er der i udkanten af Danmark , også der hvor dyrlægen bor.
 Men dejligt er der også i skoven. Især når man vender trætte hjem med en fortumlet kat.
Og Castiel.. Han har brækket både bækken og ben...Så nu står den på ro og dope i endnu en måned.
Her ligger han, den skadet musejæger- helt skæv af narkose, men mad må der til - om han så må ligge ned og spise :)

22 kommentarer:

  1. Stakkels Castriel! Ja, jeg kender godt til den glæde, men også bekymringer kæledyr giver en! Jeg har altid mest været til hunde, men for et år siden fik vi Custer, en blanding af bl. a. skovkat, og den har også været til dyrlæge et par gange med skader, og mit syn på katte har ændret sig totalt, og jeg holder nu ligeså meget af ham som af vores hund. God bedring med ham!

    SvarSlet
    Svar
    1. Custer er et skønt navn :) Det er dejligt, at vi kan ændre os , ikke sandt :) Jeg er gået fra ikke at bryde mig om dyr, til faktisk at have det godt sammen med dem :) Tak - nu satser vi på han bliver rask igen :)

      Slet
  2. Stakkels Castiel, kan du ae ham lidt fra mig og sige til ham han skal blive på Dronningeleddets grund.
    Knus til kattemoderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han elsker skoven, så jeg får ham ikke til at blive i haven :) Jeg hilser fra dig - ha ha :)

      Slet
    2. Han elsker skoven, så det er en umulig opgave :) Men jeg hilser fra dig :)

      Slet
  3. Åh, Miri, det var da forfærdeligt! Ja, der følger både glæder og bekymringer med, når man har kat - det har vi også sandet her, hvor bylden efter et kattebid kom til at koste 2400 kroner. Men vi har begge kattene i dyresygekasse, og det hjælper en del.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er faktisk temmelig trist...Og dyrt... Og trist igen.. Dyresygekasse- det må jeg vist undersøge, tak Gitte:)

      Slet
  4. Den stakkel - det var dog skrækkeligt. Og sikke en masse besvær du har haft - helt med bussen til Stege.
    Det vil formodentlig hjælpe på hans strejferlyst at få ham neutraliseret (kastreret). Har du overvejet det?
    Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kunne se det var Stege :) Den port er så smuk ! Han - og hans søster, er neutraliseret... Men vi bor i skoven, haven går ud i skoven..Og han plejer altid at være i nærheden. Noget skidt er sket ham, så han blev forhindret i at komme hjem. Men nu bliver han frisk, det har vi bestemt :)

      Slet
    2. Selvfølgelig bliver han frisk :-)

      Slet
  5. Åh stakkels Castiel, hvor må han dog have lidt. Godt at han har en handlekraftig kattemor, der kan sørge for at han bliver ordentlig tjekket. Og nu er han omgivet af to af de sødeste sygeplejersker, så mon ikke han snart bliver sig selv igen, og måske en lille smule spoleret af forkælelse:) Rigtig god bedring til ham. knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er utroligt at han har kunne løbe rundt, godt nok på 3 ben, men alligevel.. Han er sej :)

      Slet
  6. Åh, den lille stakkel. Hvad mon han har været udsat for?
    God bedring med ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, hvad der er sket ham er virkelig mystisk..Hverken vi eller dyrlægen kan komme med gode bud.

      Slet
  7. Åhhh det lille skind. Bliver helt ked af det,for JA.. man bliver så glad for en kat. Det er helt utroligt som sådan et par små pelstotter kan sætte hele ens verden på den anden ende, det er som med børn. Når de er syge eller skadet, så bliver vi helt ude af den. Det glæder mig at han kan blive rask og frisk igen, men måske han skal ha en lille opsang haha. Han må da være en værre lille vildbasse, eller måske er han frygtløs? Er det en bil der har ramt ham? Jeg overvejer foruden høns også at give Holger en lille legekammerat. Han er så kærligt anlagt, at jeg er sikker på at han vil være en super god storebror, og der er så mange små katte der har brug for et nyt hjem, at jeg håber det kan lade sig gøre til næste år.

    God bedring til den lille tiger :-)
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også meget trist og sørgeligt med ham- han er virkelig blevet skadet, på fysisk , men også psykisk...
      Aner ikke hvad der er sket - nu ser vi fremad og gør alt vi kan for han han bliver hel igen. Håber du får endnu en kat, for du er virkelig en rigtig kattedame :)

      Slet
  8. Å, nei...... Jeg håper ikke noen mennesker har vært slemme med ham. ( de finnes jo....)
    Vår katt ble jo bitt av en Pittbull hund for over to år siden, og vi regnet med at hun aldri kom tilbake, og var død. Men vi fant henne, hinkende på tre ben, der hun hadde gjemt seg i nabolaget ( hun var borte i to uker)
    Dyr gir så mye glede, og jeg elsker dyr.
    Jeg håper han kommer seg igjen, og at han bare har vært uheldig, og at det ikke skjer igjen.
    Klem til deg, og kos til dine søte katter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, en uhyggelig historie - godt hun kom tilbage !
      Glæde og sorg vandrer hånd i hånd i alle livets forhold :)

      Slet
  9. Katte kan simpelthen være så charmerende... og så meget ude på ballade! Håber han snart er frisk og rørig igen, det lille skind. Er sikker på, at du nok skal nusse om ham :-)

    Rigtig glædelig jul til dig og resten af husets beboere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Katte er en oplevelse at leve med :) Det går ikke stille for sig- ha ha :)
      Håber du også får en skøn juletid :)

      Slet
  10. Castiel må skifte rollen ud, og blive indendørs musefænger.Den fortjener ikke flere oplevelser med brækkede det ene og det andet.
    Masser af kærlighed og tanker til dig/jer fra mig

    SvarSlet