fredag den 28. februar 2014

3 glæder på en Torsdag i Februar

 At hilse på mit lange livs første Dortea lilje - altså jeg har kendt til den smukke, men aldrig ejet een. Det gør jeg nu, takket være en gave fra den sødeste veninde.Denne Dorthealilje vil altid være mig ekstra kær, netop pga af den ånd den er givet i.
 En smuk smuk låge, der trådte ud af tågen. Derinde gemmer sig park og Herregård. Derinde i tågen bag den smukke smukke låge i skoven.
Fastelavnsboller i haven- åh hvor jeg dog elsker disse lette søde syndige boller. Og så nydt i haven med godt selskab.

torsdag den 27. februar 2014

Dagens Buket

 Grene af Kirsebær Kornel. Små gule bundter af ren og skær vår.
De står der på mit køkkenbord, så jeg rigtig kan nyde dem. At de så er lidt i vejen, fylder, skaber bøvl når det store spækbrædt skal findes frem.. Skidt med det, for de er smukke og det smukke er ikke altid praktisk.
Jeg har ingen Kirsebær Kornel i min nærhed, jeg måtte cykle lang i min søgen, men nu er det hemmelige sted fundet, så det må jeg huske til næste år :)

onsdag den 26. februar 2014

Årets første

- Udflugt med madpakke og the og det hele.
 Det gælder om at gribe livet og få det bedste ud af alle situationer. En rygsæk blev pakket med forsyninger og vi drog af sted. En lille langstrakt Ø var turens formål.
 Øen har det hele - strand og bølger, marker og udsyn , vilde træer og stynet pile.

Og dyr. Vi så ØRNE - jeps , rigtig havørne- 2 styk, sikkert kærester. Vi så mange rovfugle af alle størrelser, Gravænder, Troldænder, Blishøns og mange mange andre bevingede væsner. Hjorte, harer og fasaner i kamp. Altså fasanerne var i kamp, med hinanden. Vi så Ærenpris i fuld blomst og pilens gæslinger tittede frem.
 Naturen der på den lange ø er ganske smuk og en dag må jeg tage jer med. Det er et særligt sted med sin helt egen stemning. En udflugt af en sådan beskaffenhed, på en solskins dag i Februar, giver hjerte glæde og trang til at dele.
Vi spiste vores madder på en træstamme i solen, med ryggen mod landet og ansigtet mod havet og solen.
Og ja, vi vidste godt vi var heldige :)

tirsdag den 25. februar 2014

Årets første

 At hente råvaren til maden i egen have, det er den største luksus og en enorm glæde. Selvom jeg bare kunne høste en enkelt ingrediens til årets første brændenælde pesto, så følte jeg mig rig.
Jeg plukker de fine nye top skud og skyller dem i koldt vand. Hælder en kedelfuld kogende vand over dem, så brænder de ikke mere.Putter dem i iskoldt vand og derefter knuger jeg , let og forsigtigt vandet ud af dem, før jeg smider dem i blenderen/foodprocessoren sammen med - i går var det så dette ; Lidt mandler, lidt hvidløg, citronsaft, parmesan, salt, peber og god olivenolie. Det er alt !
Der findes en halv milliard million måder at lave pesto på - dette er min, i hvert tilfælde sådan jeg gjorde i går. Jeg blandende dem med Urtekrams gode fuldkornspasta . Bagte gulerødder og bønner i ovnen. Så havde jeg et rigtigt dejligt måltid- og noget af det kom fra egen have  :)

mandag den 24. februar 2014

Altid en anden vinkel, hvis du flytter dig lidt

Der er en tid for alting. Der er stunder, hvor noget fylder, fordufter og skaber rum for noget andet. Jeg øver mig i at lade det være, det der fylder, lade det tage den tid og den plads det åbenbart kræver, være afventende og se hvad der sker i mig og med mig og omkring mig. Adskille mig selv fra følelsen, hvilket er yderst svært for mig - jeg er nemlig en følesom kvinde :)
Jeg er et handlende menneske - dvs er der et "problem" så udtænker jeg, hvad jeg skal gøre for at løse det.
Men det er ikke alt, jeg selv kan løse, måske skal det slet ikke løses- måske findes der slet ikke en løsning.
Jeg brygger mig en kop kaffe, hopper i gummistøvlerne, hilser på fuglene på vej ud i haven. Vil bare være der, midt i det hele, en del af det at være i live og være taknemmelig for det. Alle glæder skal mærkes helt ind, hvor smerten findes. Sorg og smerte er en del af glæden, en del af livet, som også skal favnes med taknemmelighed. Og det gør jeg så, så godt som jeg nu kan- for jeg er jo bare en følsom gammel kvinde i et lille hus i skoven, som slet ikke har fundet ud af hvad det vil sige at være rigtig voksen :)


lørdag den 22. februar 2014

At gå

Jeg holder meget af at gå. Gå derud af på mine 2 fødder. Mærke kroppen jubler, kinderne bliver røde og øjnene bare ser og ser. Jeg går hver eneste dag en lang tur i skoven, fordi jeg slet ikke kan lade være.
At gå i de samme områder i løbet af et år, har den ekstra oplevelse med sig, at jeg kan se, høre og mærke, hvordan ingenting er statisk, at alt er i en udvikling - som jeg selv.
Jeg bor i skoven og har vandet i baghaven- næsten. Så turen går ofte forbi de mange fugle og det lange udsyn. At gå gør mig godt.
Jeg går alene, jeg går med andre. Jeg går lange ture i rask tempo, jeg går stille slentre ture, med plads til snak.Jeg går i smukt vejr, regnvejr og uvejr. Men jeg må ud at gå.
Jeg giver mig altid tid til at tage billeder, stoppe op og følge fuglens flugt eller plukke en blomst. Det at gå er en glæde og skal mærkes rigtigt i mit hjerte. Jeg går som jeg er - ikke noget særligt tøj eller udstyr. Men jeg bor i Danmark, så gummistøvler er ofte det bedste.
Det er ikke min motion, det er mit liv.

torsdag den 20. februar 2014

Med fødderne på jorden

"Lakotaen vidste, at adskilt fra naturen bliver menneskets hjerte hårdt. Han vidste, at mangel på respekt for levende ting, der vokser og gror, hurtigt fører til mangel på respekt for mennesker også".

- Luther Standig Bear -

Fra "Alle mine slægtninge" af Linda Hogan

onsdag den 19. februar 2014

Glimt fra min have

 Hver eneste dag fyldes mit hjerte af taknemmelighed over jeg har fået lov til at kalde denne lille plet i udkanten af Danmark, for min have.
 Jeg går derude hver eneste dag og hilser det nye velkommen.
 Skvalderkål trækker mundmand ved tanken om al den pesto der kan skabes af de friske grønne blade.
 Vintergækken grave op og deles og får tilbudt nye forhold af gro i.
 Vinden spiller i klangspilet, en sprød tone over komposten.
 Sten og Mynte - 2 vigtige ingrediensser i mit haveliv.
 Jeg holder mig af bær og har altid bær i fryseren. Og til sommer, forhåbentlig også Solbær, det ser i hvert tilfælde lovende ud.
 Et hus med stråtag og en gårdsplads med småsten, må da have stokroser- og det har det nu, takket været en dejlig gave fra Amager.
 Her i udkanten af Danmark går jeg rigtig meget i gummistøvler. Praktisk og nemt. Men husker dog at krybe i mere stillig beklædning, når rejsen går mod storbyen. Og det nyder jeg.
 Urtehaven venter bare på sol og varme.
 Alle steder, hvor jeg har haft have, har jeg haft glæde af Kodriver. Jeg holder meget af denne bleggule overlever. De findes her i min skov og nu også i min turkise krukke ved bænken.
 En kær beboer i min have - sommerfugle lever af og ved den, pesto smager vidunderligt af den og jeg brygger den fineste gødning af den. Velkommen tilbage Brændenælde.
Naturens simple skønhed - Valmue kapslen tømt for frø.
Lidt indtryk fra min have - billeder fra en grå Tirsdag, der var fyldt med glæde og taknemmelighed.


tirsdag den 18. februar 2014

5 glæder fra ugen der gik

 Frokost - godt mørkt ristet rugbrød med moden avocado, rucola, citronsaft, salt og peber. At den så blev kreeret og serveret for mig af ÆldsteDatter- gør ikke glæde mindre.
 KaffePause på bænken i solen.
 At hver eneste dag gå i skoven. At bo i skoven. At mærke skovens liv.
 Grave have drømme.
Vinter OL.

mandag den 17. februar 2014

Dagens Buket

Vintergæk. Jeg holder så uendelig meget af denne fine hvide blomst med de smukke grønne tegninger.
Den bryder frem midt i vinteren , når jeg trænger allermest til at plukke blomster. Den kommer med fortrøstning og håb.
 Og så dufter den sødt og godt og ganske fint af - ja, vår og blomst :)
Her i skoven har jeg så mange Vintergækker, at jeg kan grave op og sætte ind. Jeg har Vintergækker over alt, næsten, og de steder hvor der ingen er, der kommer der det nu, Vintergækker. Jeg graver nemlig store knolde op og deler dem og planter dem ud på ny, de steder de endnu ikke har fundet vej til. Hvilken fryd og luksus - hvilken overflod og ikke mindst- hvilken glæde.

søndag den 16. februar 2014

Det præcise anslag

 Jeg sad og hæklede dimser til mit sjal og det føltes som en uendelig langsommelig affære, da der skal mange dimser til det sjal. Da slog det mig, at jeg skulle sætte mit fokus på den ene dims, der lige nu og her, sad på hæklenålen- ikke se længere end den ene dims, fordi det at se ud i fremtiden, gjorde jeg mistede overblikket og glæden ved det der var lige nu og her- dimsen på hæklenålen.

Og ja, jeg står et øv sted i mit liv,stress ramt og alt er usikkert. Men vintergækkerne byder foråret velkommen. Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe og det vidste jeg jo rent faktisk heller ikke før mit stress nedbrud. Fremtiden er jo uvis for os alle. Vi kan drømme om den og planlægge den, men vi aner faktisk ikke hvordan den bliver, hvad der rammer os, hvad der kan komme i vejen for den plan vi havde lagt.. Derfor må vi vælge at være tilstede i vores liv lige her og nu- ikke se langt , men mærke livet som det er, lige nu og lige her. Det er i hvert tilfælde det jeg vil. Jeg synes, altid jeg har haft en fin fornemmelse for at være tilstede i nuet, men dette stress nedbrud, har slået mig noget ud af kurs og skabt fine forhold for at lade bekymringer om fremtiden få alt for meget plads og mulighed for at slå rod.Så nu ranker jeg ryggen og trække den skarpe Februar luft helt ned i maven og går ud og snuser til en Vintergæk og hilser på en Bogfinke.Og begynder at blogge fra mit liv her og nu. Ikke et tjekket liv, men MIT liv og lige meget hvad det liv kaster i favnen på mig, så elsker jeg LIVET med alt det fører med sig. Livet er en gave, som jeg takker ydmygt for at have fået og gør mig den største umage for at leve i sandhed, skønhed, godhed, kærlighed og takemmelighed.

mandag den 3. februar 2014

Midvinter tysthed

Lyset vinder over mørket og det mærkes her i Februar - jeg holder så meget af denne tid, kan mærke foråret er på vej- også selv om vi kun er midtvejs gennem vinteren.Jorden vågner og væksterne rører på sig, fuglene øver deres forårs sang med rustne stemmer - og lyset er her, dagene bliver bare længere og længere.
Jeg holder nogle dages pause fra Bloggen , ville bare fortælle det, for jeg ved at der er mennesker derude i Bloglandet, der ellers ville blive lidt bekymret over manglende ord fra Dronningeledet . Pauser er gode at have og jeg øver mig jo i at holde dem :)
Nyd nu Februar !