torsdag den 15. januar 2015

At gøre noget nyt

Jeg tror på, at vi skal give os selv nogle udfordringer, prøve at skubbe os selv lidt ud af vores 
komfortzone, gøre noget bare lidt anderledes end vi plejer.Det er det der udvikler os som mennesker.
Det kan være i det små; at gå en anden vej hjem fra arbejde, handle i en ny butik, prøve at spise noget vi ikke har prøvet før.Eller flytte rundt på sin møbler, noget jeg synes giver så meget , du ser dine ting, dine rum på en helt ny måde.
Jeg har oprettet en facebook profil og det er meget grænseoverskridende for mig. Af mange årsager, men blandt andet fordi jeg synes alt det der sker derude på nettet er ukontrollerbart.Jeg kan ikke styre det eller helt gennemskue det, jeg får stadig anfald af åndenød ved tanken om jeg i sin tid begyndte at blogge- alle mine ord, alle mine billeder ligger bare derude til evig tid og kan bruges og misbruges og alt muligt andet. Men samtidig har jeg mødt nogle af de bedste mennesker i mit liv, netop derude på nettet.Tid er en dyrbar ressource og Blogland er en tidsrøver og jeg fornemmer allerede at Facebook har sammen evne. Jeg kunne bare mærke at noget nyt måtte til i mit liv, en ny måde at møde mennesker på, at få indput fra virkeligheden. Jeg har valgt meget fra i mit liv, nu må jeg også prøve at vælge noget til. Nu skal jeg så lære at navigere derinde på Facebook, skille skidt fra kanel og på en eller anden måde finde mine ben i det medie. Jeg vælger at holde Facebook og min blog adskilt.Jeg ved slet ikke om Facebook er noget for mig, men nu bliver det afprøvet.

28 kommentarer:

  1. Tjae ... Facebook er der jo i hvert fald, og jeg ville synes det var mærkeligt ikke at være der. Lige da jeg oprettede min FB-profil, brugte jeg en del tid derinde, men det gør jeg ikke længere. Fascinationen holdt ikke ret længe for mit vedkommende. Nu bruger jeg mest FB i forbindelse med Drømmegaven som har en FB-side, og det er en hyggelig måde at have kontakt med nogle af mine kunder. Ellers kan jeg bedre lide at blogge! Men god fornøjelse i den nye verden du skal til at betræde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er der, det må siges :) Tak for at dele dine erfaringer :)

      Slet
  2. Det er dejligt at finde dig på Facebook! Vi skal huske, at Facebook bare er, hvad vi gør det til. For mig har det været et sted, hvor jeg har fundet gamle venner, skolekammerater og kolleger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte :) Og tak for at dele din erfaring med det sted :)

      Slet
  3. Jeg har kun positive oplevelser på facebook, - sådan vælger jeg det. Melder jeg mig ind i grupper, hvor tonen er grim, forlader jeg dem. Hvis nogen jeg kender lægger noget op, som ikke interesserer mig, så kører jeg bare forbi.
    God fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du bestemmer selv- det læser jeg du siger og dét tager jeg til mig, tak søde Eva :)

      Slet
  4. Først, et flott bilde. Er det deg, Miri?
    Så Facebook. Jeg har vært der. To ganger! Men ville ikke mer. Det gav meg ikke noe, og siden jeg har blogg, synes jeg det er hyggeligere. Men pass på, mange bloggere har lagt ned bloggen pga Facebook, og det synes jeg er trist :(
    Men jeg liker din tankegang, om forandringer, prøve noe nytt. Slik tenker jeg alltid også.
    Bare ikke slutt å blogg!!!!!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps det er mig på en Fynsk strand for et par år siden :) Jeg ønsker ikke at holde op med at blogge, holder af det :) Men kan godt forstå at man kan føle sig nødtaget til at vælge det ene eller andet.

      Slet
  5. Sikke et minderig foto af søde dig :-) Dejligt du er på facebook og det er sandt brug den tid du synes og spring resten over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en god tid :) Tak for gode råd :)

      Slet
  6. Jeg synes, det er en rigtig god ide, det med at prøve noget nyt. Jeg gør det i forhold til at tage ud nye steder og fotografere, smage nye ting, og i det hele taget prøver jeg også.

    Facebook er så langt fra nyt for mig, og jeg har også 2 blogs knyttet til det, så .... Det er ikke svært, og der er kommet mange muligheder for at netop sortere. Men tidsrøver - så enormt, hvis man ikke passer på, men det er jo også hyggeligt. Håber du finder dig til rette med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for at dele dine erfaringer med det medie- nå ja blogs kan jo også opstå og leve der...

      Slet
  7. Sikke et fantastisk billede, jeg får helt lyst til at gå der ved siden af dig:) Og du har ret, vi mennesker (og vores hjerner), udvikles af at gøre noget vi ikke plejer, det er meget spændende. Jeg bruger min facebook til at få besked når der sker noget i de grupper, butikker, foreninger som jeg er interesseret i, og følger med hos de gode venner jeg ikke ser så ofte. Og som de andre skriver, så er det en tidsrøver i starten, men efterhånden så finder det sit leje;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må snart gå på din strand :) Jeg finder mine ben i det- lige nu er alt bare nyt og en anelse uoverskueligt :)

      Slet
  8. Ja, du har ret i, at man af og til skal prøve noget nyt. Det er så sundt! Facebook er fint til visse ting - jeg har både min personlige FB side og nogle firmasider - de sidste giver mig mulighed for at "snakke" med mine kunder/læsere, og det er vældig hyggeligt. Så på nogle områder er Facebook fin. Vi ses (også) dér ... :-)

    SvarSlet
  9. PS. Jeg ved ikke, om du ved det - men du kan få dine blogindlæg ind på FB, så man kan se, hvornår du skriver... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mia, tak for dine erfaringer og synspunkter :) Lige nu kan jeg åbenbart hverken få flow i blog eller facebook... Jeg ved godt det med at facebook kan vise, når jeg er aktiv på bloggen, men lige nu har jeg mest lyst til de er adskilt :)

      Slet
  10. Hvor er det sandt, og jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er særlig god til det der med at prøve og gøre nyt. Jeg er tryghedsnarkoman, og bliver hellere der hvor jeg kender. Men jeg ved jeg ville have godt af at rykke bare en lille smule en gang imellem.
    God fornøjelse med dine nye udfordringer :)

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Sikke et smukt billede - er det dig eller en af dine døtre?
    Facebook er absolut hvad man gør det til. Det kan fx være et fint sted at finde gamle skolekammerater, som Madame skriver, men man bestemmer jo selv, hvor privat man vil være … :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig i egen person på en vindblæst fynsk strand :) Man bestemmer selv- ja, det er jo enkelt jeg ved det godt..Det er bare nyt for mig :) Tak :)

      Slet
  13. Held og lykke, Miri!:)
    Åh, hvor jeg kender det godt, det der med at ´nu har jeg valgt så meget fra, nu må jeg også vælge til´. Ih, du milde det kan være svært. Nogen gange. For mig altså. At sige ja.
    Og det er jo det, vi fylder livet ud med: Et stort og rungende og varmt ja!
    Hvor er det et fantastisk billede af dig! Du ligner lidt Indiana Jones - på vej mod nye udfordinger!:)
    Og havet ligger dér: Blåt, vildt og skønt.
    Alt det bedste!:) Fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker Indiana Jones !!!!
      Tak søde Laila :)

      Slet
  14. Kære Miri, Det er længe siden jeg pippede på min gamle blog "Livscirkler og barfodsdans", så måske du slet ikke husker mig. Vi startede blogs omtrent samme tid for en del år siden, jeg var bare ikke så fastholdende som du, selvom jeg blogger andre steder i dag. Jeg er storforbruger af Facebook, og må sige at min privatperson og mir firma er flydt ganske sammen derinde, selvom jeg har både en privat og en butiksgruppe. Det jeg vil sige er, gør dig klart hvad du ønsker i fht. at adskille tingene, hvad er dit behov og dit formål. Personligt er min privatprofil i dag et farverigt mix af venner, kunder, kursister, kunder som er blevet venner, udenlandske miniature"venner" m.m. Indimellem er det fint, andre gange kunne jeg savne at det var mere adskilt.
    Men velkommen til facebook, der er også meget godt at vente og hente derinde :-)

    KH Annie Fryd

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg kan huske dig, kære Annie og dejligt du giver lyd fra dig:) Tak for dine overvejelser og erfaringer med , det for mig, nye sociale medie :)

      Slet
  15. Velkommen til fagre nye verden.
    Nyt er vidunderligt, dog med små skridt, og nu har jeg tilladt mig at anmode om dit venskab - lige for få minutter siden, håber du kan genkende og gennemskue hvem der banker på :-)
    Vi har alle brug for at springe ud og prøve noget nyt, det giver plads til at se det hele fra en anden vinkel. Jeg holder af det, nogle gange falder jeg tilbage, men finder heldigvis hurtigt op på hesten igen. ;-)
    Jeg har taget en sætning til mig,

    " At have et standpunkt til ny viden føre mig til noget nyt standpunkt"

    Denne sætning vil jeg stå ved, da jeg er typen der tror på det bedste i alt og alle, før jeg ved noget jeg ikke vidste. Lyder lidt vrøvlet, det jeg mener er, møder jeg en person jeg ikke kender nærmere, vil jeg ikke stå tilbage for at stifte bekendskab, eventuelt lærer nærmere at kende, der kan så komme noget frem jeg ikke var klar over, og det gør jeg og vedkommende ikke er gode sammen.
    Noget andet kan være en holdning, en tanke, vejen til det lyder fornuftig, måske sker der noget på vejen der gør,min holdning ændre sig.
    Holder meget af at springe ud på dybt vand :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak for dit indput, dine synspunkter og erfaringer - dejligt at blive klogere på mine medmennsker :)

      Slet