søndag den 19. juli 2015

En bog

Ind af min dør kom en bog, hvor en af anmeldelserne fortalte, at hvis jeg ikke havde råd til en tur til Spanien, så skulle jeg læse denne bog istedet.
Da jeg ikke har mulighed for at rejse på ferie, greb med glæde chancen om en tur til Mallorca med Franny og Jim, deres 2 voksne børn, svigerdatteren, samt de gode nære venner, ægteparret Charles og Lawrence. Der ud over møder vi diverse lokal og andre turister.
Og vi havde en god ferie :) Jeg fik lyst til at besøge Mallorca - lyder som et skønt sted. Jeg nød at være i selskab med denne gruppe mennesker, være vidne til deres konflikter, deres samtaler, deres oplevelser, deres valg og deres udvikling. Alt fra det at blive voksen og løsrive sig fra sine forældre, til utroskab, at vælge at få et barn som homoseksuelle - ja, og alt der imellem, bliver berørt og levet ud i denne hyggelige bog. For det er det den er, "Feriegæsterne" en hyggelig bog, det er godt at tilbringe tid med disse mennesker, på den smukke ø med al den skønne mad.
En bog hvor jeg blev underholdt og let underholdning skal man ikke undervurdere, den har sin helt egen berettigelse. Anbefales.

12 kommentarer:

  1. God morgen Miri.
    Nå sitter jeg med nytrukket kaffe og hører på radioen.
    Jeg har lovet de andre pannekaker til frokost i dag, for vi har ikke hygget med noe som helst i sommer. Ellers må jeg gjøre mye i leiligheten, siden jobb tok all min tid hele uken.
    Det lyder som en deilig bok, hvor man bare rives med i fortellingen. Er det ikke godt når du kjenner at boken tar deg med?
    Jeg skal nok lese videre i min bok STILLITSEN, i dag, når det blir tid til det. Jeg harogså et spennende strikketøy, så jeg vil nok ikke kjede meg i dag.
    Ønsker du også får en herlig søndag.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilken dejlig stemning du sender herned til sydsjælland :) Håber din dag virkelig blev så dejlig som du har planlagt :)

      Slet
  2. Det er vidunderligt at få en bog ind af døren, og have tiden til at læse den, om det så er med et plaid om benene i vante omgivelser eller i en bikini ved en pool langt hjemmefra er hip som hap. Det er at give sig selv lov til at nyde denne bog, trække stikket ud, og bare være lige i nuet sammen med dem bogen omhandler.
    Jeg holder 3 uger herhjemme, har jo købt nye briller, er alene, har min datter og svigersøn lige i baghaven, sammen med Otto, guldklumpen. Sammen med dem har jeg lidt planer, blandt andet lave babyværelset til et drengeværelse for en der lige er blevet 8 mdr. der selv finder hen til legetøjet nu. Og det skal gøres billigst muligt og ligne en million ;-) - Altså kreativiteten bliver sat på prøve (lampen kommer måske til at koste hvis ikke vi lige finder en der ligner i en genbrug).
    Ønsker dig en vidunderlig dejlig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder som om du har skønne planer for din velfortjente ferie :) Og hold da op hvor tiden går, tænk at din lille guldklump allerede er blevet 8 måneder.

      Slet
  3. Tack för boktipset! För mig är ferie just att läsa böcker, sticka på min Hanne Falkenberg-jacka och att dra ner på tempot lite grand! Här har vi inga planer utan har tagit dagen som den kommer! Pyntat på balkongen, sett på utställningar och ätit gott! Kanske tar vi en liten tur till London några dagar och hälsar på äldste sonen, men annars "hygger vi os"! Stor klem från "nabolandet"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt med en feriehilsen fra dig, søde Ann :) AT tage tingene som de kommer, mærke hvad man har lyst til at bruge tiden til, dét er stor livskunst i min optik.
      God ferie :)

      Slet
  4. Jeg synes, du har ret: Let underholdning hører med. Og er dejligt!:) Jeg synes, den bog har en ret fin forside. Du har i hvert fald taget et fint foto af den, Miri:)
    Og jeg kommer til at tænke på bogbinderi. Det betyder meget. Min gamle skoleveninde, som jeg ikke ser mere - vores veje skiltes, men vi snakkede, når vi mødtes:) - hun gik omkring på Nørrebro i mange år og vidste - som os andre - ikke helt, hvad hun skulle. Så begyndte hun at binde bøger ind. Hun gjorde det på en oprindelig måde, som man gjorde det i gammel tid - utroligt fint, sejt og lige hende - og som den sidste i Danmark, der kunne uddanne sig til det. Jeg husker det, som at der ikke var mange, der interesserede sig for det, men for moderne teknikker, og der var vist kun to på hendes hold. Og så blev hun bogbinder. På lige hendes gode måde! Og hun binder ind, også for dronningen vistnok, og har butik lige ved siden af Amalienborg.
    Jeg ville ønske, at andre kunne uddanne sig til det. At vi i samfundet ville værdsætte den æstetiske oplevelse meget mere - og igen. At kunne have en blød, fin - og miljøvenlig - bog i hånden:)
    Åh, nu fik jeg skrevet meget - undskylder for det, Miri! - ordene kom bare, da jeg læste dit indlæg.
    Sender en varm hilsen til dig i skoven!
    Fra Laila.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ELSKER dine historie, holder af når du fortæller løs, lader ordene flyde, du fortæller så godt og jeg er taknemmelig for at du gør det her- tak Laila :)

      Slet
  5. Og så kan man jo altid lave en paella eller lidt tapas og nyde et glas vin til.
    Tak for anbefalingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da det man skal ! -God anbefaling :)

      Slet
  6. Tak for anbefalingen - det er altid dejligt at høre om andres læseoplevelser! Jeg er ved at læse en krimi, som jeg næsten ikke kan lægge fra mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder nemlig også af at høre hvad andre læser, så inspirerende. Din lyder god :)

      Slet