onsdag den 12. august 2015

Tid er noget mærkeligt noget

I dag, den 12.August 2015 fylder jeg 50 1/2 år, min yngste datter fylder 23 3/4 år og min far fylder 70 år. Min far er død, han døde den 27. Juli for 16 år siden. 16 år - det er lang tid og alligevel kan jeg ikke forstå, at han er død. Jeg ved  jo godt at han er død, jeg var der jo, vaskede ham og gav ham sit eget tøj på, men jeg forstår stadig ikke, at han er død.
Min mor døde den 2.Juni for 13 år siden - det er også mange år siden og alligevel ... Jeg kan ikke helt fatte at vi aldrig skal sy sammen eller udveksle havedrømme.
Jeg savner dem stadig, savner at have dem i mit liv, i mine børns liv og jeg synes det er så uretfærdig at de ikke fik flere år på denne jord, som de elskede så højt. De 2 mennesker holdt så meget af livet.

Min far, min mor og jeg den 9. September 1966, den dag de blev gift.
Jeg forstår jo godt, at de er døde, at det er lang tid siden, men jeg forstår det så alligevel ikke.
At miste nogle du elsker er ikke noget du kommer over, du lærer at leve med det.
Dette er ikke et trist indlæg, jeg sidder ikke her og snøfter, jeg undres bare over tiden, over livet, over hvor forskelligt det gives os.
Vi ved ikke hvor længe vi har det liv, så lad os gribe hvert øjeblik og fylde det med glæde, nærvær og taknemmelighed.
I går kom endnu et skybrud fordi skoven og det gik hårdt ud over min smukke stokrose, der knækkede.... Men det der var så trist for mig og stokrosen, blev en herlig oplevelse for en meget nysgerrig lille killing, der bare synes livet er en fest.
Bosse og den knækkede stokrose.

26 kommentarer:

  1. Det er tydeligt at dine forældre lever videre i dit hjerte. Og at du har arvet deres kærlighed til livet. Det er så smukt. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør de bestemt, de lever i mange menneskers hjerter :) Det er stokrosen fra Amager der knækkede under vandmasserne.....Er i gang med rednings forsøg :)

      Slet
  2. Det med tid er en underlig størrelse.
    Vore forældre vil altid være der, om de er gået bort, eller er der IRL, Min far er der oppe, behøver bare løfte blikket.
    Der dukkede dog en tanke op. Det at du var med til deres bryllup, det var da ikke nemt for dem at have barn og ikke være gift, kan ikke selv huske det, men historien fortæller det.
    Ønsker dig en vidunderlig dag, med minder, din have, dine dyr og dit dejlige hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Din far lever i dig :)
      De havde det så vidst de fortalte mig ok, de blev gift for at få deres egen lejlighed. De var meget frigjorte 60 ´er unge, som helst ikke ville giftes, men da de havde mig, ville de gerne bo sammen og så krævedes det bryllup :)

      Slet
  3. Jeg forstår dig så godt! Sikke et dejligt billede af dine forældre, der står med dig :-) Min forældre døde for 16 og for 5 år siden, og jeg savner dem forfærdeligt ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Savnet er forfærdeligt, der er så meget vi gerne ville dele med dem og unde dem at opleve- ikke sandt. Jeg synes også det billede er skønt, bliver glad når jeg ser det :)

      Slet
  4. MIne forældre var heller ikke gift, da jeg blev født - det blev de først senere.
    Jeg føler med dig - du var meget ung, da du mistede dine forældre.
    Kh Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var heller ikke gift da jeg fik mine børn, det blev jeg også først senere, da de alle tre var her :) Jeg synes det er alt for tidligt at dø, når man er i begyndelsen af 50 erne.. Tak for dine ord:)

      Slet
  5. Dit indlæg idag, får mig til at tænke på sangen'
    som du her får de første to vers af :

    Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
    Alting brast, men det gør heller ikke spor
    Minderne har jeg da lov at ha'

    Dem kan du aldrig, nej aldrig ta'

    Husker du - de tanker som os sammen bandt?
    Husker du - de glæder, som vi sammen fandt?
    Hver en dag, og hver en time har jeg talt
    Glemmer du, så husker jeg - alt

    Savn er en mærkelig størrelse, som bare ikke helt forsvinder.
    Min far mistede jeg meget tidligt 1980 og min mor i 2006.
    Selvom der er gået mange år, siden min far døde, savner jeg dem begge vanvittigt i perioder.

    Hav en hygsom dag med alle de dejlige minder og alt det, som er dig kært

    SvarSlet
    Svar
    1. HOV....undskyld *hoppet* i 1. vers :)

      Slet
    2. Tak for den fine sang og dine ord og tanker bagved :)
      Jeg skal nok fylde dagen med glæder- nu vil jeg fx gå ud og lave mig en lækker frokost :)

      Slet
  6. Kære Miri, jeg er bare ordløs... Smukke, fine ord til eftertanke... Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Lotte :) Ville så gerne skrive noget, men synes ordene var svære at få til at makke ret. Så godt at du kunne fornemme dem alligevel :)

      Slet
  7. Smukke ord der siger så meget om livet, min mor mistede sin far da hun var 24 og sin mor kun 13 år senere som 37 årig - jeg var 14 da mormor døde og her 22 år senere savner jeg hende stadig ofte og ved min mor gør det samme selvom det nu er så mange år siden. At hun også har mistet sin søster for 12 år siden gør det ikke nemmere - tror aldrig hun helt forstår at de er døde selvom hun jo godt ved det. Alt for tidligt blev de revet bort. Hendes mål i dag er at blive ældre end dem alle inden det bliver hendes tur - vi håber hun snupper mange flere år end det :)

    Herligt billede af søde Bosse der overfalder en væltet stokrose - mine hælder også lidt, tænker jeg må ud og binde dem lidt op så ikke de vælter helt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi hepper på din mor ! Døden er jo en del af livet, men det føles så forkert, når den kommer fortidligt.
      God ide at binde dem op, for det er altså trist at miste disse skønne blomster.
      Tak for dine ord :)

      Slet
  8. Kære Miri!
    Tak for et dejligt indlæg<3 som røre ved nogle følelser der allerede er oppe, for sidder netop nu og skriver på en tale til mine forældres guldbryllup, og at det ikke er en selvfølge.....og at det er en stor dag på mange måder, også for mig.
    Kærlig hilsen Anette

    Skønt billede af jer 3, og af din skønne killing:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - jeg kunne ikke få ordene til at synge, jeg kunne ikke finde den rette tone, men jeg kunne bare mærke at jeg ville skrive noget om det, så måtte det blive som det blev. Tillykke med dine forældre !- hvilken fantastisk bedrift, at kunne leve sammen i så mange år :) Held og lykke med talen :)

      Slet
  9. Det er et skønt billede af dine forældre og lille dig på armen.
    Mine forældre døde for år tilbage, og jeg savner dem ikke. De gav mig noget godt hver for sig, - og det er jeg taknemmelig for. Men de magtede ikke rigtig livet, så det var ikke sørgeligt, at de døde, - snarere en lettelse. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at andre har det anderledes, - jeg har heldigvis også mennesker i mit liv, som jeg ville savne frygteligt, hvis de ikke var her mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, for at dele dine oplevelser. Jeg tror godt jeg kan forstå hvad du mener, at være glad for, taknemmelig måske endda for det der har været og er blevet givet, men ikke savne.

      Slet
  10. Jag känner igen den känslan av saknad! Man förstår det rationellt att föräldrarna är borta, men känslomässigt är det svårare! Båda mina föräldrar blev över 80 år och de levde ett gott liv tillsammans, men trots det skulle jag gärna haft dem kvar som en referens till min barndom och mitt och mina barns liv. Men kedjan är bruten! Jag accepterar att så är ju en gång livet, men det är så mycket som jag vill att de skulle få upplevt också!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hoved og hjerte følger ikke altid samme vej - det har du så ret i.
      AT have mistet vidnerne til ens barndom, det er jo naturligt, men ikke derfor let. Tak :)

      Slet
  11. Så fint bilde av deg med dine kjære foreldre.
    Jeg har både unge foreldre og min bestemor i live. Pluss at jeg fikk hilst på mine oldeforeldre og tilogmed min tippoldefar.
    Mine foreldre firer gullbryllup i mai, og om en mnd fyller jeg 50 år, så de rakk såvidt å gifte seg før jeg ble født, og min mor fylte 17 år en mnd før jeg kom til. Det var jo andre tiden den gang....
    Som du sikkert har lest i bloggen min, så har jeg så god kontakt med min mormor på 84 år. Hun betyr veldig mye for meg.
    Så synd med din stokkrose. Kan du sette dem i vann så knoppene kan blomstre, tror du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Stokrosen er blevet klippet ned og lagt på kvashegn- heldigvis var der et par stilke tilbage, som så kan stå og danne modne frø:) Dejligt at du har haft et forhold til så mage i din familie, at du har nået at møde dem :)

      Slet
  12. Det her indlæg rørte mig dybt, Miri - og det satte mange tanker i gang. Jeg tænker generelt rigtig meget over livet, døden, tiden...og alt det der...vores 'lod i livet'; tænker nogle gange FOR meget, tror jeg ;-)))) Men uanset: et smukt og tankevækkende indlæg fra dig (som så mange gange før). Må dine forældre hvile i fred <3 KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dine ord, kære Lilly, det betyder meget for mig, at du giver dig tid til at skrive dine tanker til mig- tak :)

      Slet