lørdag den 29. august 2015

Vips - der røg en uge !

Jeg sidder her lidt fortumlet og skriver dette indlæg. Jeg har haft et vikariat i et stort Børnehus og det har været noget, der krævede alle mine kræfter, så derfor har jeg ikke været blandt egene...
I næste uge begynder så et andet vikariat i en anden børnehave, denne gang en måneds tid og det vil også kræve mange kræfter, men håber jeg falder ind i en fin og god rytme, så der bliver rum og overskud til det jeg holder af, blandt andet at skrive på min blog og besøge jer i Bloglandet.
Vi har fået nogle voldsomme regnbyger, torden og blæst og det var hårdt for Stokroser og Solsikkerne...Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget andet- åbenbart; her nyde 2 halvvoksne kyllinger, de knækkede Solskikker, som udendørs siddepind.
Og vi nyder så blomsterne af de knækkede Solsikker; i en vase på spisebordet. Solskikke er altså en mægtig blomst- tænk en grokraft- fra en lille kerne/frø til en mange meter høj blomst, på bare een sommer. Naturen er altså mageløs. God Lørdag.

27 kommentarer:

  1. Hvor er dine kyllinger blevet store og sikke nogle skønne billeder :-) Pøj pøj med vikariatet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro de er blevet store !! Tak , søde Gitte :)

      Slet
  2. Solsikke er bare en helt vild plante! Jeg er til stadighed fascineret af dens grokraft!
    Det lyder da godt med vikariaterne, Miri! God fornøjelse med det kommende :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Søde Nana - det er lidt hårdt at være vikar, eller faktisk ret hårdt, men jeg tager hvad der kommer, som man jo skal i vores samfund. Og prøver at finde den berømte balance :)

      Slet
  3. Så godt å høre at du jobber litt igjen. Men jeg kjenner til det å bli trett etter en arbeidsdag, særlig etter feks en ferie, eller når man skifter jobb, og vil yte alt. Du blir jo sikkert på flere forskjellige steder, der hvor du må bli kjent med barn og de andre som jobber der, rutiner, foreldre osv...... Det tar mye energi. Men det er noen ganger godt å kjenne man har brukt seg selv litt. Lykke til videre med vikariater, Miri.
    Et herlig bilde av dine kyllinger på " vaglen "
    Og solsikker er en flott blomst, og som du sier, fra et lite frø, til en lang og stor blomst på en sommer. Dessuten gir den masse mat til fuglene med sine frø.
    Ha en riktig god helg, kjære Miri.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Sylvia :) Du har så evig ret, man bliver træt og brugt af nye indtryk, nye opgaver, nye rytmer- jeg må give det lidt tid :)
      Og god weekend til dig !

      Slet
  4. Så hyggeligt med lidt forfald, der bliver til nytte.

    God fornøjelse med vikar-tjanserne. Det er hårdt at være "ny" hele tiden. Og helt naturligt, - det ved alle, der har prøvet det. Du gør det så godt du kan, - de andre er taknemmelige for, at der er en på posten, - og du bliver træt. Sådan skal det være. Og bloggen er her endnu, selv den kommer lidt i anden række. Pøj, pøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de nød virkelig at sidde der og skue ud over verden :) Tak Eva, du har ret- det er hårdt at være ny - bare alle navnene !

      Slet
  5. Fantastisk billede det første, det emmer af liv og leben, lige til at blive glad af al den naturlighed. Heldige børn der får dig i deres nærhed, ønsker dig det bedste i det nye vikariat!

    PS har også arbejdet i et par børnehaver, aldrig har jeg prøvet at være så træt efter at komme hjem fra job, men der var mange sjove og givende oplevelser

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er uddannet pædagog og og har altid synes det var et meget vigtigt stykke arbejde, men sørme også et meget krævende et - du giver meget, men får heldigvis også meget igen. Men træt, det er jeg altså :)
      Tak for dine fine ord om mig :) Naturlig, det er vist en fin beskrivelse af min have mm :)

      Slet
  6. Søde Miri. Ville ønske, jeg kunne sende dig en trappesten, et klem og en kop varm kaffe!
    Men det er godt at vide, at du heldigvis har det hele nede hos dig, allerede:)
    Ville sådan ønske, at der var bedre arbejdsforhold for dig!
    At du ikke var så presset af vores samfund.

    Jeg kommer til at tænke på, at jeg hørte et interview med Peter A G for længe siden. Han kritiserede vores samfundstempo og præstationspres. Og så kunne han simpelthen ikke fatte sådan noget som marathoner, ironmans osv:) At vi mennesker ligefrem nyder at presse os selv i sådan nogle udfordringer. Han syntes, det er et billede på vores tid: Ikke nok med det store arbejdspres - men også i frittiden vælger vi at udfordre os maximalt. Han spurgte: Hvorfor nedlægger vi ikke trafikken og begynder at danse?:) At udtrykke glæde i stedet for sammenbidt pres? At være i fællesskab i stedet for i konkurrence med hinanden.
    Jeg syntes, det var en dejlig vinkel, han havde dér. Og jeg tænkte: Ja, hvornår holdt vores samfund op med at danse?

    Ps: Fineste billeder. Dine kyllinger sidder som turtelduer:)

    Stort, energifyldt klem til dig! Fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste Laila - jeg kan mærke din omsorg og dine knus og føler mig heldig at du er derude :)
      Ja, der er ikke meget dans i samfundet, mest sammenbidte kæber og og et målbevidst blik ud i fremtiden..
      Jeg VIL have dans i mit liv :)

      Slet
    2. Og jeg synes, du er en vidunderlig danser!:)

      Slet
  7. Sikke et skønt perspektiv, Laila - jeg har nu altid lyttet godt efter, når Peter A G har talt på TV....han kommer tit med særdeles rammende guldkorn! KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lilly, for din hilsen:) Ja, Peter AG er go´! Det er sjovt, du også lytter - godt efter!:) - til ham.
      En stor varm hilsen til dig, Lilly. Fra Laila.

      Slet
  8. Søde Miri,

    Vidunderlige glimt fra dit liv og alle de andres på jeres fælles matrikel - jeg synes altså altid, at stedet bare OSER af god karma, hygge, nærvær, kærlighed, sundhed, roligt tempo og alle gode ting her i livet!!! Det er så inspirerende og opløftende...selvom jeg godt ved, at du har dit at kæmpe med, og at dit liv ej heller altid er en dans på roser (eller solsikker!).

    Jeg håber så inderligt, at disse vikariater trods alt bringer noget godt ind i dit liv - men ufff, det må være hårdt og noget af en omvæltning! Pas nu rigtig godt på dig selv - og nyd dine ege så meget som du overhovedet kan i den kommende periode!

    Kram og mange kærlig tanker (og et glas rødvin :-)) fra mig til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord kæreste Lilly, dem vil jeg tage med mig ud i dagen, der er begyndt mens detstadig er mørkt- uf, skal altså vænne mig til at sommeren med al dens lys, nu er på vej væk. Men stearilys kan nu hygge en del til morgenkaffen :)

      Slet
    2. Uuuha ja, de lyse nætter og morgene er desværre hurtigt ved at svinde hen...det har vi også bemærket heroppe nord på. Det går hurtigt mod mørkere tider... Håber du har blus på både stearinlys og cykellygter :-)

      Slet
    3. Hvert eneste år skal jeg bruge noget tid på at begræder at lyset svinder...Først derefter kan jeg tage imod efteråret med al dens årstids charme :)

      Slet
  9. Held og lykke med vikariatet; forhåbentlig bliver det ikke alt for hårdt. Ja, tænk engang - et lille frø og så den kæmpeblomst! Jeg er vild med naturens mange gode påfund :-)

    SvarSlet
  10. Tak søde Mia , hårdt er det, men det er nye begyndelser ofte :) Naturen har, som du så herligt beskriver; mange gode påfund :)

    SvarSlet
  11. Kære Miri - håber du klarer hverdagens strabadser - du må hente overskud og ro i din skønne have ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Bodil - jeg skal nemlig lige finde mit overskud :)

      Slet
  12. Pyha, vikariater lyder spændende, men kan mærke helt ind i marv og ben hvor hårdt det har været, og den manglende overskud der har været til selvforkælelse.
    Jeg kan fornemme den løftede pegefinger, du skal ikke føle den, bare lige tænke over, hvor vigtigt det er du husker dig selv og det du får energi af, og hvor det er du tanker energi, vil være et must i din dagligdag, ikke kun hvor alt er nyt, det er lige så vigtigt når rutinerne banker på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja- spændende kan det være, men sørme også hårdt , men heldigvis også berigende :) Men overskud til noget, dét er der ikke :)

      Slet
  13. Jeg håber også dine vikariater bliver/er en berigelse i stedet for en belastning, Miri :)
    Det er en mærkelig tid vi lever i, i vores samfund - lad os håbe at alt med tiden ændres der også og der bliver mere plads til dans i gaderne - sammen - som Peter A G så klogt foreslår!
    I dag skinner solen og det er den smukkeste onsdag - håber din dag bliver fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, det er nok altid hårdt at være vikar - nye mennesker, nye måder i ganske kort tid. Men berigende kan det bestemt være til tider :)

      Slet