mandag den 14. september 2015

God dag, jeg havde vist engang en blog

Jeg er stadig vikar, for tiden i en dejlig Steiner børnehave. Jeg er meget træt, og har længe følt, at jeg mest overlevede og glemte at leve. Det har jeg besluttet at ændre, for sådan nægter jeg at mit liv skal være. Jeg har kun dette liv, og det vil jeg altså gøre mig umage med.
Noget at det der gør, mit liv er godt at leve, er at blogge, så jeg vil virkelig forsøge at sparke lidt liv i denne blog igen. Tror bare jeg begynder, for hvis jeg tænker for meget over at begynde, så kan jeg slet ikke finde ud af at begynde.
Mørket sniger sig langsomt, men sikkert ind på os- det er mørkt om morgen, når jeg tager afsted og mørkt, når aftensmaden er spist og strikketøjet fundet frem. Jeg skal igennem de sædvanlige uger, hvor jeg er ret trættende at høre på;  jeg piver over mørket...Derefter plejer jeg så at overgive mig og nyde brændeovn, stearinlys og suppetid.

31 kommentarer:

  1. Hvilket fantastisk billede :)

    Jeg elsker denne tid på året, hvor naturen på magisk vis (ligesom om foråret) ændrer sine farver, og da jeg er meget sart overfor sommerens sol og alt for nemt bliver rød, så nyder jeg igen at kunne være ude uden den store risiko og så eeeeelskeeer jeg bare en god trøje og mine tørklæder, så stornyder når de igen kan findes frem :) Den lange mørke vinter, tager jeg når den kommer, med hygge indendørs ;)

    Lyder spændende med Steiner børnehave - jeg var i praktik et halvt år i en Steiner børnehave da jeg læste til pædagog og det er det bedste halve år som pædagog jeg har haft :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har det rette indstilling til efteråret :) Jeg suger dine ord til mig :) Jeg holder jo af at leve med de 4 årstider, det må jeg lige huske mig selv på :)
      Jeg er uddannet Steiner pædagog og kan godt forstå du var glad for at være i praktik i en Steiner børnehave :)

      Slet
  2. Velkommen tilbage :-) Jeg synes også at overgangen fra lys til mørke er svær. Jeg kunne sagtens nøjes med tre årstider - og bare springe vinteren over ;-)

    Jeg har også arbejdet meget og blogget mindre - i det hele taget haft for lidt tid til andet end arbejde, og jeg har sjovt nok lige i dag skrevet et indlæg der næsten handler om det samme: Man skal have tid til det der gør én glad. Der skal være en vis balance, så det hele ikke bliver arbejde (selv om arbejde også er godt).

    Forsat god fornøjelse i børnehaven - og på bloggen!

    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Nana - jeg ved ikke hvorfor jeg skal igennem dette hvert år- brok over årstiderne- virkelig spild af energi :) Du har ret, vi skal skabe tid til det der nære os, så er der noget andet vi må vælge fra- døgnet har trods alt bare 24 timer :)

      Slet
  3. For mig er efteråret forberedelsestid til julemåneden, som jeg elsker med lys og musik. Mørket rammer mig først i januar, og det er så blevet værre og værre de seneste år......
    Det lyder som en dejlig praktik, men derfor kan det jo godt tage mange kræfter. Bare det at være ny, er jo anstrengende.
    Det er et utroligt flot billede, - ligner nærmest et maleri med blå og sorte toner.
    Jeg er glad for, at du blogger igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Eva, tror det er en fin måde at velkomme den mørke tid, ved at glæde sig til julen, og efter julen går det faktisk mod lysere tider :)
      Tak for ord om mit billede- det var himlen fra min vej, da jeg skulle afsted forleden- nu er det sørme helt mørkt, når jeg tager afsted.

      Slet
  4. Dejligt du "sparker" dig selv, husk det må ikke være så du får blå mærker "mén" efterfølgende.
    Et andet "huskeråd" er - find det der gør glad, og fordel det, hver ting til sin tid.
    Du skal bare "brokke" dig over mørket, vi er mange der savner de lange lyse aftner hvor vi kan side ude og nyde godnat teen, eller Pusles "godnat bajer" ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Høæ hæ - ja, de lange lyse aftner med deres muligheder, må vi igen, bare længes efter :)
      Jeg ved godt hvad der gør mig glad og er også glad- bare travl, og det skal jeg lige have fundet en balance i - tak for dine ord :)

      Slet
  5. Jeg elsker også denne tid på året. ER især vild med de lidt mørke morgenstunder. Kalder den tid min summmetid, hvor der tænkes frem, tilbage og/eller bare være i nuet. Tændte stearinlys, evt ild i brændeovnen.
    Selvfølgelig skal man gøre de ting, der gør en glad, men for mig, er det lige så vigtigt, at gøre andre glade.
    Igår feks, bragte jeg en gryde hjemmekogt suppe op til søn, svigerdatter og børnebørn. Fik lille video sendt, med Hjalte der tager sig til maven og siger tak for mad bedstemor. Det smagte skønt. Lille gestus, som skabte stor glæde og gjorde deres aften lidt lettere, efter en lang dag på arbejde.. DET gør mig glad.
    OG når det bliver mere mørkt, holder jeg også af at holde mørkningstime en gang imellem. Gammel tradition fra min bedstemor, som er bragt med videre.
    Spark nu ikke for hårdt kære Miri.... Det er altså ok at give slip nogen gange og resultatet af denne handling, vil hurtigt vise sig på en god måde... er jeg sikker på.
    Hav en smuk dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at dele dine erfaringer og gode råd omkring det at skabe sig et godt liv, også når det er i den mørke tid :)
      Jeg sparke blidt - tak Tove :)

      Slet
  6. Dejligt billede og dejligt at høre nyt fra dig - jeg kan også blive lidt trist over mørket, men vi skal nok bare lige vænne os til det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Gitte - du har ret; vi skal bare lige vænne os til det igen :)

      Slet
  7. I år brokker jeg mig mest over at jeg ikke har haft nok sommer endnu, jeg synes bare det har stormet og været koldt og min have er gået til fordi "det må da blive vejr til at passe den snart, i morgen?" Så egentlig er jeg vel lettet over at jeg snart slipper for at tænke på det nogen måneder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sad og kiggede i mine havebog for 2014 og så at jeg havde slået græs i December. December !
      Du har ret, vejret har været som vejret var...Min have er også noget forpjusket..Den trænger nok til en lille vinter lur :)

      Slet
  8. Hej Miri!
    Godt at høre fra dig igen:-)
    Hilsen fra Anette

    SvarSlet
  9. Smukt billede du har taget! Og dejligt at du har fundet et vikariat - hverdagen kan godt bide, men jeg er sikker på at du klarer det ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Den himmel var så smuk - selv på et telefonfoto. Hverdagen bider, godt udtryk ! Jeg klarer det, det gør jeg nemlig :)

      Slet
  10. Det er bare godt at høre, du klarer det og forhåbentlig har det godt, kære Miri. Det har jeg sådan tænkt på.
    Jeg er sikker på, du er verdens største guldklump for alle de dejlige unger!:)
    Og det med at gøre noget godt for sig selv: Hvor er det vigtigt. Særligt for os kvinder, synes jeg. Vi har i forvejen så store, gode og varme omsorgsgener for andre. Så tiden vi finder til os selv og vores drømme og vores blikke hen over kaffekoppen og ud i evigheden, kan blive bittelille.
    Jeg synes, du er go´!:)
    Og vid at vi stadig er her, om du har kræfter til at blogge lige nu eller ej.
    Sender dig et kæmpestort kram:), fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak for gode ord :) Jeg har haft for få stunder til at bare sidde og se ud i evigheden, men nu skaber jeg dem, så er der andet der må vente :) Jeg vil så gerne blogge, snakke med jer, I giver mig så meget energi, så jeg håber jeg kan finde mit blog humør :)

      Slet
  11. Kære Miri
    Dejligt at du er her - lidt eller meget.
    KH Lisbet

    SvarSlet
  12. Tror at vi er mange der har været lidt blogtrætte efter sommeren og skal igang igen, lige som med arbejdet, børnenes skolestart eller andet. Hverdagen fylder jo og det skal den også gøre, det er der vi lever, men det er også rart med lidt bloggeri, så der skal nok komme mere gang i tasterne rundt omkring, efterhånden som mørket sænker sig, det er jeg overbevist om :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, jeg ved bare at jeg vil at bloggeriet SKAL være en del af min hverdag- og jeg vil bestræbe mig på at skabe rum, skabe energi omkring det. Men du har ret, man skal lige ind i hverdagens rytme igen :)

      Slet
  13. MIRI! Jeg har sådan savnet dig - men jeg ved jo godt, at du har så pænt rigeligt at se til for tiden....så det er forståeligt, at du ikke kan prioritere din blog på fuldt blus pt. Spændende at det er en Steiner børnehave - jeg forstår så godt din træthed, og jeg har stor respekt for det, du prøver at få vendt om -->> at gå fra at overleve til at leve. Og nu kommer jeg til at græde...for det var NETOP den formulering; det ordvalg, der var en af de mest slående i min egen beskrivelse til Kommunen for nylig, da jeg ansøgte om fastholdelsesfleksjobbet og skulle sætte ord på min egen situation. Wow. Du rammer lige der, hvor det gør ondt - jeg håber så inderligt for dig, at du får det vendt. At du kommer til at LEVE - virkelig leve...igen - men alle de glæder der hører sig med <3 Jeg tænker på dig. Pas rigtig godt på dig selv. KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, du seje Lilly- synes det er så fint at det lykkes for dig :) Jeg er uddannet Steiner pædagog, så det er virkelig dejligt at være tilbage :) Men jeg skal også lige finde rytmen og når den så er fundet, tja så ophører mit vikariat- men så kan det være noget nyt dukker op :) Tak for dine ord :)

      Slet
  14. Visst blir man trött, särskilt efter en så solfattig sommar. Men trots det kan jag tycka att det är lite härligt när det blir höst. Det är tillåtet att sitta stilla och sticka eller läsa eller se en bra film!
    Hur som helst är det fint att du är tillbaka!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, efteråret kan være så smukt :) Og du kan tro jeg strikker og ser film, men vil bare så gerne så meget andet også, men energien skal vist lige findes :) Tak for dine ord, søde Ann

      Slet
  15. Kære Miri, er ganske sikker på, at du finder balancen mellem at leve og overleve. Der skal nok prioriteres, for når der pludselig skal bruges mange timer på en arbejdsplads, så bliver der færre timer til have, hus, dyr, mennesker og interesser. Det er vigtigt at brænde for noget i ens liv, det giver det hele mening. Personligt må jeg bare erkende, at nogle dage efter arbejdstid, der orker jeg kun at lave mad, gå tur med hunden i skoven og læse. Og det har jeg fundet ro med. Og så glæder jeg mig til efteråret og de mørke måneder, hvor der bliver ekstra meget tid til at hygge, strikke og læse, fordi det ikke er muligt at lave noget uden for i haven (undskyld have, jeg er lidt træt af at holde dig, så nu må efteråret gerne tage over). Lys og kærlige tanker herfra:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for lys og kærlige tanker og mange kloge ord :)
      Her vælter regnen ned, så haven for være og strikketøjet kalder :)

      Slet