fredag den 9. oktober 2015

Der var en gang en kvinde, der var vild med at blogge, men så..

...kom først en lang periode med drænende, ydmygende arbejdsløshed og der efter uger med spændende og krævende arbejde og lige om snart er det tilbage til den besynderlige utrygge tilstand; at være arbejdsløs... Men arbejdsløs eller ej, så fandt kvinden sin glæde ved at virke som pædagog igen. Det var overraskende  for hende at mærke, at det åbenbart bare er hendes ting her i arbejdslivet, det der, at arbejde med børn. NÅ, men alt dette ydre hurlumhej, har åbenbart suget hende kvinde helt tør for blogenergi...Hende der kvinden er , overraskelse ; mig , ja mig - Miri, der skulle vandre i enkel stilhed blandt egene, mærke naturen og lade den være retnings giver i livet, sammen med glæden.
Målsætningen er der endnu, justeringer sker løbende og glæden er stadig en følgesvend, om end den nogengange løber lidt på afveje, så kan den let kaldes tilbage.
 Skoven er der jo stadig, trods den bliver mindre og mindre, men den er der stadig.
 Haven med al dens overflod, er der jo også stadig og giver så mange glæder ved bare at være der, rundt om mig.
Dyrene, de bindegale høns - 9 teenager høner og haner sætter gang i hønseflokken , en halvstor hankat der ikke evner at bevæge sig i et adstadigt tempo, end sige lade sin søster være i fred ( eller potteplanter, sofaer, stoleben, sutsko osv osv ) Den rolige Fanny kommer og går, alt efter hvad hun magter af vanvid. Datteren, aka handywoman aka den store dyreven, trives i alt dette og husker mig ofte på, at jeg glemmer Watson. Watson ! ja, den nuttede kanin lever skam også i bedste velgående ( nok især pga af datteren, der ikke glemmer ham..) her blandt egene.Vi lever alle her i skoven, tager hensyn til hinanden, gør os umage, griner en del af det hele og os selv, bander og brokker os også en del over samfundet, regeringen, verden, men vi lever og vi har det godt.


Og vi husker altid at fejre alt hvad der fejres kan, især når der indgår kage og godt selskab- som kanelbollensdag den 4.Oktober.

24 kommentarer:

  1. Dejligt at høre, at arbejdsglæden kom igen:) Det er da stort! Ja ja bloggen render ingen vegne, min er også noget tom i øjeblikket;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at mærke, at det fag jeg troede var dødt for mig, er vækket igen :) Pøj pøj med din blog :)

      Slet
  2. Du er og bliver en skøn kvinde. Jeg holder virkelig af at læse dine indlæg om ønsket om det enkle liv. Nogle gange er det lettere end andre gange - tja det er jo liv :-). Får altid lyst til at opleve det hele på nært hold - du er super god til at fange stemninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de smukke ord- jeg tager ydmygt i mod dem og smiler bekræftende af dine ord om det der liv :)

      Slet
  3. Dejligt at høre fra dig igen, Miri! Og godt at du har nydt at arbejde. Og mon ikke snart der dukker noget arbejde op igen ...? Det håber jeg! God weekend til dig, datteren og dyrene!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana - jeg har følt glæde ved pædagog gerningen igen, troede ellers den sidste arbejdsplads havde gjort kål på det, men nej, det er åbenbart i mit blod :)
      God weekend, eller søndag til jer også :)

      Slet
  4. Dejligt at i lever og har det godt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette og håber du stadig stortrives midt i al din finhed :)

      Slet
  5. Kjære Miri
    Så godt å se deg her igjen. Og at du har det bra.
    Jeg har rett og slett jobbet litt mye denne uken, og er helt utslitt. Og heller ikke fått blogget så mye i det siste. Men sånn må det da være!!!
    Å blogge skal være en glede for en selv, og ikke noe man MÅ for å glede andre.
    Nyt helgen, sammen med datteren og dyrene, i egeskogen.
    Varm klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Forstår godt at selv ikke du, kan nå det hele, du er ellers et menneske der kan nå så meget at jeg bliver helt forpustet :) At blogge skal være en glæde og det er det for mig- en glæde er ikke ønsker at undvære :)

      Slet
  6. Der var engang en kvinde, - Dronningen af eftertænksomhed, blev hun kaldt, - og trods de udfordringer, som livet gav hende, formåede hun sandelig at dele ud af sine tanker. Der sad folk ude omkring i landet og kom i tanker om, hvad de skulle skønne på, og hvad der egentlig gav dem glæde, og de fik smil på læben og lyst til at leve det enkle liv med de gode værdier. Dronningen var slet ikke selv klar over, hvad hun satte i gang. Hun vandrede rundt blandt egene og passede på alle slottets beboere. Og det var vel ikke så ringe endda.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh søde Eva, dine ord trak tårer i mine øjne - tak:)

      Slet
  7. Jeg nyder hvergang der ligger et indlæg, holder så meget af din eftertænksomhed, dine dejlige ord der tryllebinder mig totalt.
    Det at møde en "dør" der er låst (du har ingen nøgle) er ingen hindring, du formår at finde en måde at komme gennem "døren" uden at øge vold. Det er så sejt.
    Har jeg en stund hvor blusset er svagt, tænker jeg på dig, benytter dig i kombination med de værktøjer jeg har med fra psyk.
    Jeg nyder hvert et ord, hvert et billed fra dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke fine ord - jeg bliver ganske rørt og takker ydmygt :)

      Slet
  8. Hvor er det dejligt at høre, at I trives og har det godt, mennesker og dyr, i det lille hus i skoven.
    Ja, livets veje og vildveje må man bare gå på, sætte sin ene fod foran den anden. De er alligevel fastlagte. I tider for længe, længe siden. Før vi huskede, før vi vågnede og så. (Ved godt, mange er uenige i det, men den viden kommer til mig i drømme).
    Hvor er jeg glad for at høre, Miri, at du fandt glæden i dit arbejde med børn igen. Findes vigtigere arbejde mon? Og gladere arbejde mon?
    Hejtjulahop og klem til jer, i Smukke downtown Sjælland.
    Fra Laila:)

    SvarSlet
  9. Ups: Der skulle stå: Down South:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den viden er der mange der deler med dig, og vi er mange der så gerne vil tro på den. Tak Laila for du er her :)

      Slet
  10. Sikke et eventyrligt indlæg, det vækker glæde og lyst til at være en del af det hele:) Eva har ret, vi er rigtig mange herude, der elsker at følge med i din forunderlige blog, hvor der øses ud af livsvisdom og kærlighed til livet, og hvor man går opløftet videre, og tager dine ord og billeder med sig, et rigtigt eventyr, med både godt og skidt, men altid med håb og fokus på at se det bedste i al ting:) Tak for dig søde Miri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak for dine smukke ord - jeg bliver lidt genert og ydmyg - tak :)

      Slet
  11. Hov jeg ved da, at jeg skrev en lille hilsen her? Den er åbenbart blevet spist. Dine indlæg er altid dejlige og fyldt med nærvær - og klogskab. Både når du har overskud og når du ikke har.
    God søndag fra Lisbet

    PS: jeg har stillet et spørgsmål på min blog, som jeg synes, det kunne være interessant at høre din indfaldsvinkel til, hvis du gider og orker :-)

    SvarSlet
  12. Det er da en dejlig nyhed . at du føler glæde ved dit gamle erhverv - tillykke med det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert tilfælde en ny følelse :) tak :)

      Slet
  13. Lisbeth, jeg takker for dine ord og ønsker dig en rigtig dejlig Søndag og vil bestemt kigge forbi dig :)

    SvarSlet
  14. Jag blir så glad av att läsa att arbetsglädjen återvände och att du mer än någonsin känner att du har hittat rätt i livet. Att du trivs med att arbeta med barn. Nu håller jag tummarna för att det dyker upp ett nytt arbete så att du kan få fortsätta att arbeta som pedagog. Och blogga ska du göra när du har tid och lust kära Miri. Inga dåliga samveten. Vi finns här, det vet du.

    Ta hand om dig och ha en fin söndag.♥

    Kram Lotta

    SvarSlet