onsdag den 18. november 2015

De små skridt, med den store virkning

Livet er ikke så venligt og blidt ved mig i disse tider. Det at være uden lønarbejde, stresser mig voldsomt og påvirker alle områder i mit liv, min krop og ikke mindst mit sind. Det er noget møg og jeg arbejder for at stoppe den virkning, for jeg gør det jo så godt, som jeg overhovedet kan. Jeg tror på de små forandringers mulighed, tror på at bevidsthed skaber virkning, tror på, at de små skridt er de første på en lang, livslang, rejse.
Jeg vælger ikke selv, hvilke stød og slag livet giver mig, men jeg vælger selv, hvordan jeg vil reagere på dem..Min nuværende tilstand, gør mig yderst hektisk, jeg gør alt for mange ting på en gang, og når jeg gør det, er jeg ikke tilstede, giver ikke øjeblikket det nærvær det fortjener, jeg gør mig ikke umage...Jeg har den tid der skal til, for at sætte mig ned og skrive min indkøbsseddel med velskrevne bogstaver, istedet for at grifle noget ned, MENS jeg lige skubber katten ned, hælder kaffe op eller hvad jeg nu finder på.. Jeg vil bestræber mig på at gøre tingene i ro og med min opmærksomhed på handlingen.
(og det er en udfordring for mit stresshoved- bare mens dette billede blev overført, så jeg mig selv i færd med at skrive videre på indkøbssedlen....!!!! )
Øvelse gør mester.

15 kommentarer:

  1. Søde søde Miri <3 Det gør mig ondt at læse dit indlæg; at høre hvordan du har det... Selvfølgelig stresser det ad pommeren til ikke at have lønarbejde. Åh altså! Øv. Jeg kan selv nikke SÅ meget genkende til det du oplever, det du bemærker og ikke bryder dig om i din adfærd - og det du forsøger at ændre. Det er så svært at ændre adfærd og tankemønstre, men hatten af og stor respekt fordi du har sat dig for at gøre noget ved det. Bevidstheden og selverkendelsen er det første skridt i en POSITIV retning! :-) Jeg har tillid til dig - du er stærk og sej; du kan mere end du måske lige tror (når det ser aller-sortest ud). Lige nu arbejder jeg også meget målrettet på en bevidsthed om tankestrømmen og forsøget på at vende tilbage i nuet; være nærværende - være i kroppen; flytte fokus bevidst fra bekymringer, den der magtesløshed og følelse af 'hektisk', som du beskriver...og så over i det fysiske; kroppen som jo altid er i nuet. Det er svært. Og jeg øver mig i at tage nogle nye briller på; se tingene fra en ny side: den positive. Dét er også svært!!!! Jeg er begyndt på et kursus hos FOF. Det er her, vi øver disse ting og arbejder med dem...og os selv. Vi er kun 3 på holdet; det er et hensynstagende hold i mindfulness. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv i lang tid...
    Miri, jeg ønsker så oprigtigt det bedste for dig <3 Du er en stor inspiration! Du klarer det; jeg ved, du kan!! Pas godt på dig selv! KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dine ord, Lily, de betyder meget for mig. Jeg er glad for du deler, hvad du gør, hvordan du griber dine udfordringer an. Det er inspirerende at læse om. Det er nemlig svært ! Og jeg tror på at hvis vi vise hinanden at vi alle har noget at arbejde med, så vil det være en hjælp, en trøst, en opmuntring. Dialog, samtalen..Dele erfaringer. Knus til dig, og tak fordi du skriver her :)

      Slet
  2. Det du skriver rammer, jeg kan mærke hvordan du har det.
    Det med vaner er svært at ryste af sig.
    Jeg elsker begrebet små skridt, men hvor er det svært, det er en kamp hverdag, ikke gribe den "gamle rutine".
    Jeg ønsker dig en god rejse tilbage på arbejdsmarkedet, du tur kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord, jeg er glad for du tager dig tid til at skrive her- det skal du vide :)

      Slet
  3. Kære Miri.
    Jeg sender dig havgus og vild vind fra Fyn. Fugle, der er blevet her lidt for længe, og trætoppe der er så smukke, så man kommer til at græde.
    Jeg håber, du er næn om dig selv.
    Du, stærke kvinde.
    Og sårbar. Som alle stærke kvinder er.

    Jeg tror ikke sjælens vej: Floderne og stjernerne og bjergenes veje er sådan: At man vælger selv. Indtil en vis grænse, jo. Så bestemmer man, hvordan man vil reagere på de udfordringer, man møder i livet. Men der findes store åbne - og smukke - landområder, marker og viger, hvor man ikke gør. Sådan føler jeg det, i hvert fald. Det skræmmer os, mennesker. For vi vil gerne være i kontrol.

    I grunden kan man kun hengive sig - som den vilde, smukke blomst man er, mod solen, ens liv:) og stjernerne i natten - vejre i vinden, følge den og vokse, hver dag.
    Som du også skriver det.

    Og kun tage det ansvar på sig, som er ens eget. Man behøver ikke bære hele samfundets.

    Jeg ønsker, mere end jeg kan skrive det: God vind, Miri.
    Jeg ved, du klarer det.

    Fra Laila



    SvarSlet
    Svar
    1. Snøft Laila, dine ord rør mig dybt - tak og atter tak for at dele visdom og smukke ord herinde og tak fordi du er derude og tror på mig. Tak :)

      Slet
    2. :) Sender dig et varmt klem. Tak fordi du er dig, søde Miri:)

      Slet
  4. Ville egentlig gerne skrive en masse kloge ord, de kan bare ikke komme frem;-) Alt godt til dig, fra en der også er følsom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - dine ord betyder meget for mig, at nogle sender gode tanker, det er en gave :)

      Slet
  5. Jeg løber også lidt tør for ord og vil bare give dig ret: ja, det er noget møg. Nogen gange er det bare det, også selvom man gør sig alt den umage man kan. Øv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, er i mange sammenhænge, det mest præcise ord :) Tak, søde du for dine ord her :)

      Slet
  6. Kære Miri. Jeg synes, du er hård ved dig selv.
    Det er så moderne at sige, at man selv bestemmer, hvordan man tackler sine problemer. Nemt og bekvemt. Klar dig selv, - og hvis du ikke kan, så er det dig, der ikke liiige kan finde ud af det.
    Du kan godt finde ud af det. Af det, som det er muligt for dig at finde ud af.

    Det er aldrig uinteressant at kigge ind her. Tak for det. Du er til inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, at jeg er hård ved mig selv, det er jeg nemlig rigtig god til at være.. Tak for dine ord, søde Eva, jeg er så taknemmelig og glad for du skriver her hos mig, dine ord betyder meget. Tak :)

      Slet
  7. Å, det skjøre livet som vi har, som ikke alltid vender seg med oss, men mot oss av og til.
    Jeg er glad jeg har en jobb nå, som jeg er blitt alene. Så er det et mindre problem å tenke på.
    Vi skal selge leiligheten vår nå, og frem til da, har jeg ikke råd til å bo noen andre steder enn hos mine foreldre. For husleie, lån osv....skal jo betales som før, selv om jeg ikke bor der lenger..
    Jeg forsøker å ta et skritt av gangen, og løse de problemer som oppstår underveis, når dem kommer, ikke tenke på alle på en gang. Skritt for skritt......ellers ville jeg ha blitt gal.
    Har hatt en dritt dag på jobb i dag, og kom hjem med en kjempehodepine, som resulterte i at jeg kastet opp. Nå sitter jeg å samler krefter til jobb i morgen, og håper morgendagen blir litt bedre i dag.
    Klemmer

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sej , og du klarer det hele, en ting af gangen - det er den bedste plan :) Tak for dine ord- vi klarer det og vi gør det med glæden intakt, ikke sandt :) Håber du vågnede frisk og udhvilet og uden pine - god dag :)

      Slet