onsdag den 11. november 2015

Der kom en bog ind af min dør

- En bog som jeg havde glædet mig ret meget til at læse, efter jeg i sommer, havde læst de 3 første bøger i hans selvbiografiske bogserie- mine følelser omkring dem, kan du læse om her.
Jeg synes disse 2 sidste bøger er gode. Gode- hvad kan vi bruge et sådan ord til ? - jo, gode i den forstand, at jeg følte mig underholdt, blev provokeret, blev til træt af den engelske overklasse, berusede mig i ord, for den mand kan skrive, blev også lidt overmæt af ord, for han bruger mange ord, rigtig mange ord. Bogen sætter en masse følelser i gang hos mig, den lader mig ikke uberørt også selv om den fortæller om en mand fra den engelske overklasse, hans barndom, ungdom og voksenliv og det kan jeg jo ikke relatere til ,(denne gang lader han også sin kone, moderen til hans børn, få en stemme, men hendes stemme er jo ført af ham, en mand). Men han er også et menneske i vor tid, af vores tid, og det deler vi, han og jeg. I disse 2 bøger er han blevet far og det folder nogle nye følelser ud,han har nogle fantastiske beskrivelser af de sanse indtryk det helt lille barn oplever, nogle meninger om det at være barn og hvad det gode børneliv skal indeholde, de voksnes rolle i forhold til barnet, og det synes jeg er så fint; Blandt andet sidder moderen til barnet og kigger på han sover ; " Med ham, tænker hun og lukkede øjnene efter et sidste blik på Thomas´sovende ansigt, var det indlysende, at det at lege og more sig var fuldstændigt det samme som at lære at mestre verden omkring sig".
Disse 2 sidste bind , i serien af 5,  har jeg bedre kunne tage til mig, der har været mange emner i dem, hvor jeg har kunne relatere til områder, følelser i mit eget liv, ikke på en genkendende måde, mere på en "Jeg skubber lidt til dine vante forestillinger. måde" - og det er altid sundt, lærerigt, provokerende og udviklende.
Lige for tiden er jeg stresset i mit hovedet og det gør, at jeg har svært ved at finde mine ord, derfor føler jeg. at jeg ikke yder denne bog retfærdighed, fordi jeg faktisk ikke kan formulere mig ordenligt..
Men lige meget hvad, så vil jeg anbefale jer at læse Patrik Melrose- romanerne, for de giver altså en oplevelse, der ikke bare er glemt, i det øjeblik du klapper bogen sammen og sætter den på din hylde. Anbefales.

5 kommentarer:

  1. Søde Miri. Jeg sender en varm omfavnelse til dit stressede hoved. Og en nat fuld af stjerner.
    Jeg synes, bøgerne lyder gode, især det bittelille afsnit, du skriver om barnet. Det er rørende og rigtigt.
    Du beskriver det godt, Miri.
    Selv er jeg tvungen til benhård prioritering af læsning af bøger. Pga. min sygdom som trætter hjerne og muskler. Det er svært i hjertet, når jeg er en gammel læsehest, men faktisk også ret fantastisk, fordi jeg bliver bevidst om, hvilke bøger, der er vigtige for mig. Og sorterer de andre fra.
    Må jeg anbefale dig én - uden så mange ord? Måske vil du kunne li´den her - Lite grønt bilde i stor blå ramme - af Herbjørg Wassmo. Jeg kan bedst li´den på nynorsk, men den er også oversat til dansk.
    Alt for nu og mange varme hilsner fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak- kære Laila :) Det gør mig ondt, at din sygdom også sætter begrænsninger for din læseglæde. Jeg beundrer dog dit fokus, at du så kan bruge din begrænsning til at mærke efter, hvilke bøger, der virkelig fortjener dine kræfter. Tak for anbefalingen - jeg har læst noget af hende, men ikke lige dette værk :)

      Slet
  2. Tack för tipset Miri och vad spännande det är med litteratur som berör. Oavsett hur. De där böckerna som stannar kvar. Länge.

    Ta hand om dig och så hoppas jag att stressen i ditt huvud lugnar ner sig.♥

    Kram Lotta

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lotta, jeg bryder mig ikke om den forvirring stress gør i mit hoved :/
      Litteratur - med alt hvad den indeholder, er min store glæde i livet :)

      Slet
  3. Der er så mange spændende romaner - trilogier - eller flere er der anbefalingsværdige - Jeg er langsom læser, elsker at læse og gør det hver dag - føler bare ikke min læsehastighed øges. Derfor ligger en roman længere på mit bord, og jeg husker mange ting i lang tid fra diverse bøger, når jeg genlæser, var bare ikke lige klar over det var fra den bog :-)
    Jeg har noteret din anbefaling.

    SvarSlet