fredag den 29. maj 2015

Ugens anbefaling

Sørme så, så er det Fredag igen og i min blogverden betyder det; Ugens anbefaling.
Jeg havde en lidt sur dag, hvor det at være en del af den gruppe af mennesker uden arbejde og dermed frataget sit frie valg, at være underlagt sære regler og andre mennesker, der bestemmer hvad du skal og især hvad du ikke skal og må gøre med din tid og dit liv....Men så modtog jeg et link fra YngsteDatter - og det gjorde mig så glad, det der link.
Linket førte til Vimeo.com og en lille film med en fantastisk mand og kunstner, Karl Martens.
Den lille film, fik mig til erindre og mærke at, livet altså er magisk og helt fantastisk og verden er fuld af spændende mennesker og muligheder.
Læn jer tilbage og nyd det :)


Karl Martens from Cricket Fine Art on Vimeo.

Jeg synes det kunne være så skønt, hvis I havde nogle inspirerende links, videoer, tekster mv, som I havde lyst til at dele med os andre, så hvad med at dele og anbefale, enten her i mit kommentarfelt, eller på jeres eventuelle egne blogge. Jeg får en stor glæde ud af at se og mærke hvad, der gør andre mennesker glade, vækker deres nysgerrighed og fodrer deres kreative sans, så del endelig.

torsdag den 28. maj 2015

Glimt fra en have på Udkanten, en ganske almindelig Onsdag eftermiddag

 Bregne under gamle træer - et fugtigt, skyggefyldt hjørne, hvor vækster kan stå i fred.
 Naturen skaber selv de smukkeste sammenplantninger, når hun får lov.
 Et af mange bede med mynte. Den urt har en beundringsværdig livskraft og gro glæde - her gror den op ad en mur under et tagudhæng, hvor regnen yderst sjældent rammer.
 Det er akeleje tid og jeg frydes over de mange forskelligge farver der opstår alle vegne.
 I denne have har akeleje friheden til at gro og sprede sig - over alt og det gør hun heldigvis.
 En kat, der kræver klap og kæl - og ikke ejer tålmodigheden til at vente.
En Hane og en Høne, der lever det gode hønseliv i en have lige på udkanten af Sjælland.

tirsdag den 26. maj 2015

Der er en forskel

At lukke øjnene for det der er grimt, det der er svært, det der er uretfærdigt, det der er ubegribeligt, det der bare slet ikke er godt.... Det gør jeg ikke, altså fortrænger det, men jeg arbejder med mig selv om, at det ikke skal suge al energien, tage hele mit fokus,for livet er ikke bare fryd og gammen eller usselt og hårdt - livet er et herligt kog sammen af det hele og jeg vil altid prøve på at indstille mit syn på det smukke, det sande og det der gør mig glad. Til det kræves megen energi, men den er givet godt ud :)
Jeg er 50 år og jeg er givet et liv, der skal leves mens jeg har det og det er så det jeg gør, efter bedste evne og med et ydmygt hjerte,og et blik for al det smukke, at leve mit liv som det nu engang er :)

mandag den 25. maj 2015

Glæder fra ugen der har været

 Maj. Jeg har sagt det før og jeg vil sige det mange gange endnu - jeg elsker Maj måned.
Lyset bærer så megen skønhed og håb . Jeg takker hver eneste morgen og hver eneste aften, for de lange  lyse dage. Grønkål i blomst.
 Jeg har plantet 4 forskellige tomatplanter ud- i god økologisk jord. I juni kommer min basilikum fra vindueskarmen ud og gør tomaterne selskab, tænker at plante basilikummen rundt om tomatplanterne. I år er Maj kølig, så jeg pakker mine tomatplanter ind om natten.
 En sovende Fanny. Hun er en rigtig hyggefis og hun nyder også de lyse korte nætter, kommer ind når jeg lukker hønsene ud og lægger sig til at sove et sted hvor der er blødt og godt.
 Judas penge op ad stalden.  Jeg er ret pjattet med den blomst og glæder mig til at den spreder sig over alt, over alt, ja virkelig bare over alt.
 At gå langs hvide kørvelblomster mod vandet, mens en mild Maj regn stille falder.
Dronningen af Maj - Montana Rubens. Ikke bare er hun smuk og livsglad, hun dufter også godt.

Jeg prøver at sige, som Louise Hay ;  " Alt er godt. Alt udvikler sig til det bedste for mig. Ud af denne situation kan der kun komme noget godt. Jeg er tryg."

Men Maj, hun styrer for vildt :)

fredag den 22. maj 2015

Ugens anbefaling

Jeg synes, det er fint at have dette faste punkt om Fredagen, en anbefaling. Jeg går faktisk i løbet af ugen og tænker lidt over, hvad jeg dog skal anbefale på Fredag :)
Ugen anbefaling på denne Maj Fredag er noget så lavpraktisk som; Karklude.
 Vi bruger dem jo hele tiden, de er ikke til at undværre i dagligdagen, de skal være gode at arbejde med og også gerne til at holde ud at kigge på. Min anbefaling er derfor - strik dem selv.

Det er et hyggeligt lille strikke tøj, der kan medtages over alt. Du kan bruge dine bomulds rester, eller svælge i nye lækre farver. Du kan strikke dem i ren ret, eller kaste dig ud i alverdens andre eksperimenter ud i sammensætninger af ret og vrang.
Sylvia har delt en opskrift, der minder meget om strukturen i den "gammeldags" karklude.
Men kast dig ud i det - det er afstressende, hyggeligt og godt for miljøet.

torsdag den 21. maj 2015

Tro, håb og kærlighed

 Morgen i Maj
 En have i Udkanten af Danmark
 Livs glæde
 Nærvær
 Stille skønhed
 Liv
Taknemmelighed

onsdag den 20. maj 2015

Minder mig om

 Liljekonvallerne på mit bord, minder mig om Astrid en, kær vendinde og kollega, der desværre er forsvundet ud af mit liv et sted på vejen...Hun er nordmand, bor i Danmark og hun blev gift i sin nationaldragt og brudebuketten var liljekonvaller.
 Syrenerne, der overalt slår ud med duft og farver, får mig altid til at tænke på min ældste datter. Hun elsker, elsker, elsker virkelig syrener.
Hvidtjørn - min far. Hver eneste år, lige meget hvor travlt han havde, så tog han sig tid til en tur i Dyrehaven når hvidtjørnen stod i blomst. I Dyrehaven står tjørnen som skulpturer, skabt af råvildt, kronhjort og andre vilde dyr.
Liljekonval, Syren og Hvidtjørn.

tirsdag den 19. maj 2015

En bog


Jeg læser meget, det at læse, giver brændstof til min livskvalitet. Jeg føler mig ufattelig rig, når jeg står foran min bogreol og ser på alle mine bøger- alle de oplevelser, der ligger gemt bag bøgernes rygge.
At få en bog i postkassen, af en forfatter som jeg med skam må tilstå, at jeg ikke havde læst noget af før, gør mig bare så taknemmelig og godt gammeldags nysgerrig - hvad gemmer sig bag den ildevarslende forside,,, Der gemte sig en en solid og velskrevet amerikansk kriminalroman.
Jeg følte mig godt underholdt, fik flere overraskelsers undervejs ,nød at sproget og personerne fungerede og plottet holdt til sidste punktum. Den var også lidt skræmmende og jeg, der ellers havde gået lidt og overvejet om jeg skulle prøve det der netdating......Dét varer nok lige lidt, før jeg evt kaster mig ud i det  :) - ja, forklaring fås, hvis du læser Harlan Cobens; "Savner dig"- den kan jeg godt anbefale, hvis du har mod på en god krimi.

søndag den 17. maj 2015

Maj måned skal altså nydes lige meget hvad eller 5 glæder fra ugen der har været

 Endelig fik jeg købt 4 forskellige tomat planter, de står der i vinduet og samler mod til at blive plantet ud i vind og vejr.
 Den smukkeste sart rosa pelargonie, står bare der i mit køkkenvindue og griber mig med sin skønhed.
 ÆldsteDatters Majbuket ; Hæg og Syren- det gives ikke smukkere.
 En håndfuld forår fra Vorherres egen køkkenhave - det er den ultimative rigdom, at have et hemmeligt asparges sted.
Gå en tur i en majgrøn skov med den fineste kat, der elsker at gå tur sammen med os andre.

onsdag den 13. maj 2015

En kage kan man altid bage

Jeg er arbejdsløs og nu er jeg blevet sendt på kursus, for at få at vide at det ikke er optimalt at være arbejdsløs og at jeg sørme skal skynde mig at få et arbejde...
Det er jo ikke ny viden for mig, så det kursus tilføjer ikke mit liv voldsomt megen ny viden eller positivitet. Det dræner faktisk min energi...Men jeg er her og jeg kommer(også)igennem denne udfordring, vil bestræber mig på at hive alt positivt ud denne oplevelse.Øvelse gør mester.
Positiv oplevelse - Mors dag i Søndags, hvor jeg og mine blandt andet spiste lagkage på græsset.
Kage er godt for sjælen :)

fredag den 8. maj 2015

Ugens Anbefaling

Fredagens anbefaling- det vil sige ugens anbefaling, det er at samle sine kære. Livet er kort, livet foregårhele tiden, kører der ud af, sker lige her nu, det venter ikke på, at vi får tid. Alle kender til historierne om mennesker, der på deres dødsleje aldrig har sagt, at  de ville ønske, de havde arbejdet noget mere, nej mennesker, der er nået til afslutningen af deres jordiske liv, siger derimod altid, at de ville ønske de havde brugt mere tid med dem elskede.
Kage fra sommeren 2014. Bare fordi kage er godt og kage passer så fortryllende til at samles omkring.

Siden Januar 2015 har jeg skabt en tradition med mine 3 børn; Vi mødes til frokost,samvær og kage, den første Lørdag i hver eneste måned. Hver især må meget gerne medbringe en ven, veninde eller kæreste. Det vigtige er, at vi alle samles (mindst) en gang om måneden og der skal virkelig være seriøse undskyldninger for ikke at komme ned til det lille hus ved skoven.Indtil videre er det lykkes at samle os alle i hele 2015.
Anbefaling; lav en tradition, hvor du regelmæssigt samler de mennesker du holder af . Jeg har gjort det og det er den bedste beslutning, jeg har ført ud i livet i lang lang tid.
God Fredag.

torsdag den 7. maj 2015

MadForkælelse


Jeg elsker mad. Mad er mere end brændstof for mig. Jeg elsker mad, elsker at tænke på det, lave det og spise det. OG meget vigtigt, at dele min glæde for den. Jeg laver også mad til mig selv, når jeg er alene, men det er nu hyggeligere at dele et måltid med nogle andre og da især, hvis de også elsker mad.
 Tirsdag forkælede jeg beboerne i det lille hus med en kasse grønsager fra Årstiderne. Fanny nød kassen, vi andre indholdet.
 Kassen måtte ejes, for der var nye Italienske kartofler i den. Nye kartofler !

Nye kartofler lig med smør, salt og dild. Eller lune nykogte og vendt med Løvstikke pesto, og lidt fint fint fint hakket skalotteløg og bjerge af nyklippet purløg. Enkelt, men åh så godt. Denne pesto bestod bare af Løvstikkens blade,citronsaft, salt, peber, ristede mandler, parmesan og fuldfed olivenolie.
 En lille sprød sag fik jeg også bikset sammen ; bare en dåse øko majs ( og det skal være øko for at være sikker på at undgå GMO ), frisk timian, lidt mel, bagepulver, salt, peber, chili og et enkelt solgult æg fra en glad HønseDame og en tur på en hed pande.
Frisk salat vendt med citron,salt, peber, olivenolie og krydderurter fra haven. Og så var der også Artiskokker. Den skøre tidselblomst, som vi nød med en krydderurtemættet mayo/ymerdressing.
Ren og skær forkælelse på en helt ualmindelig Tirsdag i Maj.

tirsdag den 5. maj 2015

At have en have

Jeg har prøvet at leve uden have, med have, uden have og med have igen. Jeg vil altid stræbe efter at leve med en have, for det at have en have forøger min livskvalitet dramatisk. Jeg lever alle følelser i haven; sorger og bekymringer, glæder og forventninger. Jeg lever med en ydmyg forundring over naturens kredsløb og en dyb taknemmelighed over jeg får lov til at leve med det og den, tæt på.

 I køkkenhaven sker ikke så voldsomt meget, de kolde nætter måske.. Men der er liv, det gror bare i sit helt eget tempo. Men urtehaven, den gror som aldrig før- aldrig har mine Løvstikker været så frodige og groglade. Jeg har dem flere steder, for det er en mægtig plante. Estragonen breder sig velvilligt og jeg tænker tilbage på årene i Rækkehus haven, hvor Estragon var en lille fin ranglet sag. Her i skoven er den høj, frodig, kraftig og breder sig gavmildt, jeg hjælper den gerne ved at dele den.
 Judaspengene- endelig efter et par sæsoner har de fået fat- en nøjsom blomst, der gerne sår sig selv- bare været lidt svært for min..Men nu er den igang og jeg takker for det lykkedes, knus elsker den farve. Ukrudt, mener mange- men blomster er vel kun ukrudt i vi menneskers øjne- især når de kommer, hvor vi ikke havde planlagt de skulle... Men jeg respekterer disse anarkistiske vækster :)
 Løgkarsen ser f.eks skøn ud op ad det faldefærdige stengærde. Mariehønen er enig- der sad Mariehøner på mange løgkarse på aftens havetur.
Endnu en anarkistisk vækst- selvsået koriander. Det er da en gave at snuble over i et bed. I køkkenhaven er den kun begyndt at spire.
At have en have er mig en udsøgt glæde.

mandag den 4. maj 2015

3 glæder fra ugen der har været

 Da jeg var ung mente jeg, at vi som mennesker havde godt af at prøve at bo alene. Det har jeg så prøvet og jeg synes ikke det er voldsomt festligt. Nu er der sket det, at ÆldsteDatter har valgt at slå sig ned her, hos mig, Fanny, Rollo, Britt, Carsten,Ghita og Urheim og hun passer som hånd i en hanske, her i det lille hus ved den grønne skov.
 Jeg har været til begravelse, mødt familie, jeg havde mistet kontakten med, snakket, krammet og set mange i øjnene. Kondoleret og set frem ad. Måske sker der nye møder, måske ikke, men punktummer blev sat og tankestreger opstod. Kaffen hjem i toget var dagens største glæde, den smagte meget godt og var tiltrængt.
Og endelig, Zlatan smilede til mig :) og jeg er sikker på han ønskede mig en god rejse :)

fredag den 1. maj 2015

Ugens Anbefaling

Jeg vil simpelthen have ét fast punkt her på Bloggen; Ugens Anbefaling, den vil komme på Fredagen.
Jeg begynder med at anbefale et længe ventet tv program ; " Trädgårdstisdag". Et haveprogram der har kørt nogle år på svensk tv og som jeg altid følger. Jeg holder meget af de 3 mennesker der er med; kokken, gartneren og programværten.I år har de så valgt at få et indretnings menneske med, der skal pynte/indrette/skabe rum og så må jeg så se om det bliver positivt med den udvikling, det nye tiltag.. Trädgårdstisdag vises, som navnet antyder, om Tirsdagen klokken 20 på SVT1.
Hvis I ikke så det i Tirsdags kan det ses, eller genses på SVT.se.
Her på Bloggen; Vandre blandt ege skrives aldrig ord uden et billede:
Fanny, der sover i slagbænken. Vårnætterne kræver hendes deltagelse, så når hun kommer ind om morgenen er hun træt og ruller sig sammen og bare sover og sover og sover.
God weekend.