mandag den 11. januar 2016

På en hvid Mandag i Januar

Ord. Mit fokus mål, som beskrevet her i sidste uge, har jeg så levet med i, ja - én uge...Det har været noget af en øjenåbner for mig, for hold da op, hvor jeg bruger mange negative ord om mig selv. Jeg "taler" så grimt og negativt til mig selv om mig selv og det jeg gør, og i særdeleshed;  ikke gør og måde jeg så gør dèt på. Mit udseende, mine handlinger, min væremåde, mine tanker, mit udseende, intet er skånet ! - jamen, det er noget af en skræmmende oplevelse...  Den behandling ville jeg slet ikke acceptere hos eller af andre. Men mig selv..Det er åbenbart bare blevet sædvane, så det var først da fokus kom på det, at jeg opdagede i hvilket omfang det har groet.  Så fokus er i høj grad blevet finjusteret til at bruge gode ord om mig selv - ja, eller bare "tale" med empati, respekt, forståelse og tolerance til og om mig selv- i mine tanker og det jeg henkastet siger ud i verden om mig selv og mine handlinger.
At det skulle falde mig så svært, det tænkte jeg så lidt over, mens jeg gik i skoven, som er så hjertegribende smuk, efter sneen har lagt sig fint og blødt.
Jeg er af den overbevisning, at det aldrig er forsent, vi kan ændres, udvikles, gro hele livet.
Taler du pænt til dig selv ?

18 kommentarer:

  1. Se, det er sandelig et godt spørgsmål Miri. Umiddelbart vil jeg påstå at jeg med årene er blevet væsentlig bedre til at besynge mig selv med flere roser end i mine unge dage. Men når du nu sådan leder min opmærksomhed hen på det, så må jeg indrømme at jeg i dag, da jeg fik et flygtigt glimt af mig i spejlet, tænkte: Hvem faen er den gamle kælling?

    Er der ikke en talemåde der hedder noget med ....et kærlighedsforhold starter med at elske sig selv eller noget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo - den talemåde kender jeg godt til :) Men har da heldigvis haft kærligheds forhold alligevel :)
      Men jeg blev sørme lidt forskrækket, da jeg satte fokus...Mange bække små- ja, bare din bemærkning til dig selv..Vi skal altså være gode ved os selv !

      Slet
  2. Nej det er bestemt ikke for sent at ændre ens tankemønster og bare det at du nu er opmærksom på det er et stort skridt i rigtig retning. :-) Og så skal du lige have i mente, at sådanne positive tanker om dig selv gør også du udstråler det og dermed er den gode spiral godt i gang. :-) Held og lykke med det.

    SvarSlet
  3. PS. og ja, jeg taler pænt om mig selv ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg er meget dejligt at høre :) Oplever nemlig at, især vi kivnder, er rigtig dårlige til det.

      Slet
  4. Kære Miri
    Din omverden vil se dig anderledes når du er i harmoni med dig selv. Og det er du nu godt på vej med. God vind fremover på din nye vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil den sikkert, jeg ved ikke hvordan den ser på mig. Men tror jo på at det vi sender ud har en betydning, så ændringer vil opstå, hvis det vi sender ud, ændres. Mange tak :)

      Slet
  5. Tjaaa.... jeg går vist ikke og vurderer mig selv hele tiden.Jeg er i en skoleverden, hvor fokus hele tiden er på udvikling og evaluering, og det generer mig mere og mere, kan jeg mærke. Så jeg prøver i det mindste at give mig selv lidt fred.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor fantastisk at du kan give dig selv den ro. Det er en heftig verden du er en del af..

      Slet
  6. Jeg gjorde det, altså talte grimt om mig selv, og det på alle parametre. Det er et af de punkter hvor jeg arbejder intens, jeg har ikke vendt 180 grader, om det ligger på de 90 grader hm, det er vel der omkring. Som en arbejdspsyk sagde til mig, selvtilliden er i top, og selvværd i bund, disse parametre må gerne balancere, eller bare selvværd vokser.
    Derfor fyldes der på med selvværd - det kan anbefales, pludselig opdager man hvor vidunderligt det er, jeg har stadig en udfordringer, de kommer stille og roligt.
    God arbejdslyst med at være god ved dig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for at dele dine egne erfaringer med den proces :) Det er nemlig mit indtryk, at vi er mange der skulle gå den vej. Jeg sender dig medvind til din vej :)

      Slet
  7. Kære Miri. Dit indlæg ramte mig som en lille, hård sorg i maven. Hvor blev jeg ked af, at du har det sådan! Det er meget overrakende for mig: For du er sådan et dejligt rummende menneske for alle andre. Og jeg holder meget af dig, selvom det er gennem skrift i den her verden, så gør jeg det alligevel. Og derfor blev jeg ked af det.
    Vid du er elsket, uanset hvad du gør, hvordan du ser ud, alle de der præstationsting: Bare fordi du ER, kæreste Miri! I den her verden. I det her smukke liv.
    Jeg læste engang nogle artikler her på nettet om Søs Fenger, som havde det på samme måde som dig. Netop dét: At hun var så utrolig god mod andre mennesker, men ikke ved sig selv. Det tog hende ud på en lang rejse. Og hun har det meget bedre i dag.
    Så: Nu pakker jeg en fin, imaginær pakke med masser af ægte kærlighed og sender den i tankerne til dig. Dernede sydpå, i skoven. I livet.
    Du kæreste Miri. Mange varme klem til dig fra Laila.

    SvarSlet
  8. Tak fordi du giver dig tid til at skrive og sende denne smukke pakke med kærlighed og gode ord :)
    Jeg har det sådan, men det er jo ikke noget der fylder og plager konstant- langt fra, men da mit fokus blev rettet mod det, så jeg var voldsomt omfang det faktisk havde, dét havde jeg ikke troet.
    Knus sender jeg til dig, du dejlige Laila :)

    SvarSlet
  9. Hold da op søde Miri, hvor er det dog fantastisk, at du har opdaget det, for så kan du jo få ændret på dine ord til dig selv, og dine tanker om dig selv. Jeg synes jo, at du er helt fantastik og unik, og hele mit hjerte fyldes med glæde, når jeg er sammen med dig:) Jeg synes selv, at jeg er ret fantastisk (mine forældre har proppet selvværd og selvtillid i mig fra barnsben af), og jeg gør mig altid umage med at blive bedre til mit liv og til at være noget for andre. I perioder har jeg 3 sætninger, som jeg kører inde i hovedet på mig selv, og de er alle fyldt med gode, dejlige ord om og til mig selv;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de smukke ord :) Det må være den bedste gave at kunne give sine børn- den følelse af at de er fantastiske :)
      Du må dele ud af dine kloge sætninger, når vi mødes igen - måske jeg kan lære noget. Ja, selvfølgelig kan jeg lære noget af en klog kvinde som dig- knus :)

      Slet
  10. Du er din egen bedste ven. Det skal du huske på. Du er din egen bedste ven og du er sammen med dig selv døgnet rundt. Hvorfor så tale til dig selv på en måde du aldrig ville tale til en anden bedste ven. Den sætning har kørt rundt i hovedet på mig i flere år, efter jeg gik på et kursus i forbindelse med min modbydelige arbejdsrelaterede stress. Siger man det tilpas mange gange til sig selv: At man er sin egen bedste ven,så begynder det at virke. Jeg skælder næsten ikke mere mig selv ud. De kærligste hilsner fra en medsøster (som hedder Susanne :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den sætning- den tager jeg til mig :) For , det undrer jo også mig at jeg er sådan overfor mig selv - sådan ville jeg jo aldrig behandle andre.. Tak fordi du deler :)

      Slet