mandag den 18. januar 2016

Why so serious ?!!

Endnu en film reference , denne gang sagt af Jokeren (spillet forrygende af Heath Ledger) i The Dark Knight.  Why so seroius ? - de ord kom til mig allerede Tirsdag i sidste uge..Jeg derude i skoven og tænkte over mit fokus mål; ORD og de tanker og følelser det havde vækket i mig.. Why so serious ? Jeg kunne mærke et oprør vokse i mig, et oprør mod at analyserer og strukturer mit liv, på det ydre såvel som det indre plan. En inderlig træthed af at prøve at mase min spontane, impulsive,rastløse og lettere flyvske personlighed, ind i fokusmål- sjælearbejdets madplaner. Jeg duer ikke til madplaner ! Jeg duer ikke til fokusmål, delmål, faste planer og stramme rammer. Jeg er træt af at tænke over alt , og alt for meget, jeg vil heller bare være i live - why so serious ?!!
Så jeg nedlægger hermed mine fokusmål og andre handleplaner.
Men jeg vil stadig gøre mig umage med mit liv, øve mig hver eneste dag på at være et godt menneske. At behandle mig selv med samme respekt og forståelse, som jeg viser andre mennesker.

16 kommentarer:

  1. Det lyder fornuftigt, men jeg ved, at de tanker du har gjort di, om at respektere dig selv, vil ligge i dig, og påvirke dig positivt i den retning. Og lad det så blive ved det. God vind fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt hvad der berører mig, sætter sine aftryk. Tak for den gode vind :)

      Slet
  2. Godt at sætte sig selv fri, og godt at øve sig på at blive et bedre menneske. Lad os følges, jeg går med af den vej, dog må jeg have måltidskasserne som fortæller mig hvad og hvordan jeg skal spise, og du må have din skønne kreativitet til at forme dine måltider;) knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil altid gerne slå følge med dig, du er et herligt menneske, jeg er så heldig at kende :)

      Slet
    2. Tak aller sødeste, men jeg synes nu, at det er mig der er den heldige her:)

      Slet
  3. Det lyder som en god deal for jer to, TrompetTrut og Miri:)
    Og jeg forstår dig så godt, Miri!
    Når jeg oplever din blog, oplever jeg et skønt billedmenneske, og meget mere end det.
    At fange alt med ord - som jeg gør nu! - er som at fange sommerfugle, eller alle slags dyr. Man risikerer de dør i fangenskabet. Og i hvert fald at deres vilde natur gør det.
    Jeg tænker meget på det for tiden faktisk. At der er et mystisk rum i verden og i os. Som skal leges, handles, føles, erfares, men aldrig, aldrig nedfældes i ord.
    Derfor stopper jeg nu.
    Hejtjulahop! Til dig og til jer alle, fra en frostskøn himmel og jord og lige dér midt i mellem: Fra Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores fælles kærlighed- ORD :) Jeg nyder dine overvejelser, alt det du fortæller gennem dine gode ord, her hos mig, tak Laila :)

      Slet
  4. Øj øj øj, hvor dejligt Miri:-)))) fik en stor tavle af vores datter i sensommeren og hun havde skrevet så flotte ord til mig at jeg pev.... I julen stod jeg og selv skulle finde på noget at skrive på tavlen, og ville gerne være klog;-) og det eneste jeg kunne komme på var: Vær dig selv, og gider egentlig ikke tænke dybere i det udsagn, under udsagnet tegnede jeg en nisse-og det ser stadig ud som da jeg lavede det:-)
    Dejlig dag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. AT knibe en tåre over den kærlighed, der møder dig, det forstår jeg så inderligt godt :) Jeg tror på det impulsive, eller forbinder mig i hvert tilfælde med det, så jeg ville også lade ordene stå med nissehue og det hele :) De bærer helt sikkert et budskab fra dig til dig selv.

      Slet
  5. Jeg tænker ordet frihed i forlængelse af dit, put mig ikke i en kasse og spoler min trang til at være impulsiv.
    Kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Frihed- et godt ord med så mange betydninger for det enkle menneske. Og vi her i vores del af verden, tager det som en sædfølge.. Nyd din frihed med vind i håert :)

      Slet
  6. Så er du da heldig, at du ikke går i folkeskole. Der bliver man målt og vejet og "målsat" hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Eva, dét er jeg faktisk også glad for og hvis jeg igen stod med skolesøgende børn, havde jeg i dag IKKE valgt folkets skole.. Pøj pøj og stor respekt for dit arbejde :)

      Slet
  7. Det er et godt initiativ. Det at slippe tøjlerne, benytte dig af spontanitetens veje.
    Du vil med garanti løsne op for kreativiteten - den vil blomstre når du slippe dig fri.
    God rejse.

    SvarSlet