søndag den 20. marts 2016

En pause, en følelse og en tanke

 Jeg har godt nok holdt en meget længere pause fra bloggen end jeg troede jeg ville.... Jeg blogger for at være en del af et fællesskab, hvor vi deler vores liv med hinanden. Vi vælger selv hvad vi vil dele, men vi deler noget med hinanden, vi indgår i en dialog. Jeg holder meget af det fællesskab og derfor har det overrakset mig meget, at jeg stort set ikke har savnet det at blogge..Så er det jeg tænker en tanke eller to om det at have en blog, som min..Måske jeg er færdig med at blogge ? Jeg har blogget i mange mange år, har haft mange forskellige blogge, der hver især har afspejlet det liv, jeg levede på daværende tidspunkt.
Men på den anden side, har jeg svært ved at forestille mig et liv, uden en blog :) Så mon jeg ikke bare fortsætter, for det er mig jo en glæde at dele tanker, følelser, ideer med jer og som så meget andet her i livet, skal også dét der gør os godt, gødes med omsorg, tid og nærvær. Om det er venskaber, blomster eller en blog.
Billedet er fra dagen i dag, hvor vi alle var i haven, hvilket Fanny synes var voldsomt hyggeligt - tror jeg :) Smuk og fin, det er hun, den stolte Fanny og foråret er kommet. Foråret er her ! Og om det regner, sner eller fryser, så er foråret kommet, for Solsorten synger og lyset er intenst og det kribler i hele mig efter at få fingerene i jorden.
Velkommen forår :)

15 kommentarer:

  1. Hei Miri
    Takk for at du vender tilbake til din blogg igjen. Og som du sier, det er en dialog, et liv, en fortelling om deg og din hverdag, slik du har det nå. Ja, en slags dagbok, bare at man deler den med dem som vil følge med.
    Som ditt liv, er også mitt blitt forandret. Og jeg har ikke alltid noe å si, eller har tid til å blogge så ofte. Men den er der, som en liten livbøye, med fangarmer som rekker ut til dere jeg kjenner der ute.
    Jeg er iferd med en forandring med mitt liv akurat nå, som jeg vil dele. Og litt nytt design vil jeg også ha på bloggen, for det blir jo en ny slags tilværelse for meg. Og forandring må til, for at nye ting skal skje.
    Nå kommer våren også, der alt nytt liv kommer frem, og gir håp.
    Ha en riktig fin påske, min venn.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Sylvia - så dejlige ord at få :) Jeg glæder mig til at se og høre om det der sker i dit liv, det lyder dejligt og spændende :)

      Slet
  2. Det gav et lille gib i mig, da jeg så, at der var nyt fra dig. Jeg holder så meget af dine små hverdagstanker.
    Foråret kommer som kaldet. Jeg glædes over lyset og temperaturen, som kryber opad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva .) Det var en dejlig kommentar at blive budt velkommen tilbage med :)

      Slet
  3. Dejligt at du er tilbage! Jeg håber, at du holder ud lidt endnu, jeg synes det er en dejlig blog du har! Når der - som hos mig - nogle gange er lidt for meget drøn på tilværelsen, så er det dejligt lige at dvæle lidt ved de langsomme ting i tilværelsen, som du er så god til at få frem.
    Tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak , hvor er det dejligt at du fortæller mig dette :) Såanne ord, giver mig lyst til at blive ved :)

      Slet
  4. Åh Miri - jeg er så GLAD for at se, at du er tilbage...men jeg kan alligevel sagtens relatere til det, du skriver. Og det er netop lidt 'underligt', som du selv siger. Hvor meget det fylder og betyder i livet at deltage i "blog-samfundet" og dialogen - og når man så hopper lidt offline for en tid, ja, så går livet jo videre på vidunderlig vis og det er ikke altid, at man skænker blog-samfundet en tanke! Måske et tegn på menneskets fantastisk evne til at tilpasse sig? Måske jeg har gang i at overanalysere! Hahaha :-) Anyway, jeg ELSKER simpelthen dine indlæg - korte som lange - tekstbaserede som visuelle - SÅ MEGET! Men du skal naturligvis blogge for DIN skyld... <3 <3 Kram til dig og alle de skønne væsener, der er så heldige at dele livet med dig. Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange mange tak for så mange fine ord fra dig :) Overanalyse eller ej, jeg tænker også meget over tingene :)

      Slet
  5. Dejligt at du er tilbage :) Jeg har også mange gange undret mig over det: hvilken forskel distance gør i forhold til (hvad som helst) der ellers har fyldt i hverdagen.
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja, afstand har en særlig betydning, på gode godt og ondt og i dette tilfælde har det overrasket mig, at pausen har betydet dette.

      Slet
  6. Pauserne fra bloggen kan give "vilde" tanker (haha) Glad for du lige kommer forbi, og får skrevet lidt tanker. Dejligt livstegn.
    Jeg nyder livstegn.

    SvarSlet
  7. Skønne billeder og skøn kat
    god påske

    SvarSlet