mandag den 18. april 2016

5 glæder fra ugen, der har været

 Hver eneste vår, går jeg og kradser lidt i jorden, ser efter mine urter, der sover dybt under jorden..Men jeg vil så gerne se dem, se at de har overlevet vinteren. Jeg burde stole lidt mere på naturen, at den klarer det selv, for hvert år kommer den; min højt elskede Løvstikke. Og når den først stikker de rødlilla spyd frem, så går det stærkt- en groglæde uden mage. Jeg glædes i taknemmelighed over naturens kraft.
 Skoven. At bo hvor Anemonen blomstrer og Bøgen står parat til at folde sine syrlig grønne blade ud..
Jeg ser det hver eneste dag og prøver at huske , at også mærke det, hver eneste dag. Naturens forvandling, livets omskiftelighed, intet er som det er, alting forandres. At bo i naturen skærper mine sanser og jeg glædes i taknemmelighed for muligheden.
 Klematis, Montana Rubens - det lyserøde hav af velduftende blomster i Maj. Så meget godt i vente. Her har hun slynget sine stængler om tørresnorren, og når jeg ser, hvor fint det ser ud, glædes jeg i taknemmelighed over at blive husket på, at slippe kontrollen og lade livet finde sin retning.
 Et æg. På gårdspladsen uden for Hønsbo... Jeg smiler lidt af det og glædes over den mulighed, jeg er blevet givet,dele mit liv med en gruppe høns. De er en kilde til fornøjelse; at sidde og kigge på dem tulle rundt i haven, iagttage deres adfærd, smile lidt anstrengt til tider, over deres skænderier, ryste på hovedet af, at de trods 4 redekasser, ALLE vil lægge deres æg i den samme, og heller vil smide det på gårdspladsen, end at lægge det i en anden redekasse.. Taknemmelighed over at få æg og gødning til haven - en ekstra glæde ved det, at dele mit liv med høns.
Det blødeste, smukkeste økologiske uldgarn. En håndfuld af kærlighed- en gave fra min søn.   Veninden, der vil forvandle det blegblå skønhed til det smukkeste sjal, jeg kan svøbe om min hals og derved glædes i taknemmelighed over de gode, smukke mennesker, jeg er så utrolig heldig og taknemmelig over at have i mit liv.

18 kommentarer:

  1. Igen: Tak fordi du deler, Miri, det gør virkelig - for mit vedkommende - at skoven og naturens glæder rækker helt ind på stenbroen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig en glæde :) Og hvis jeg kan give dig en fornemmelse af naturen- så er jeg så glad, tak :)

      Slet
  2. Dejlige glæder, og næsten gratis. Ja, altså det vil sige, man er nødt til at investere sig selv for at få dem, så helt gratis er de ikke.
    I dag vil jeg tænke lidt over dét.
    God tirsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for dine ord til mig, at investere sig selv...Kloge ord ! Tak Eva :)

      Slet
  3. Dejlige glæder - og fin kommentar fra Eva!

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Jeg bliver så glad over t hun er skolelærer, for det er mennesker som hende vores børn har brug for :)

      Slet
  4. Kære Miri
    Åh, det er en stor lykke tid nu. Tak for alt det du deler. Hvordan holder man egentlig høns? Jeg har ikke gjort det selv, kunne ikke da jeg boede på landet. Men tænker på, hvordan man gør. Hvis du altså har lyst og mod på at svare. Helt fint, selvfølgelig, hvis ikke du ønsker at dele det.
    Den der håndfuld kærlighed må have rørt dig meget. Hvor er han kær, din søn. Og din veninde.
    Jeg tænker, skoven er flyttet ind i dig? Tænker, den findes i den roligere vejrtrækning og de nænsomme gøremål, man gør hver dag på landet, på en anden måde, end når man bor i byen. Man får nye øjne, ser med sanserne. Som du fortæller det.
    Elsker det billede af ægget mod stenene. Hvor er det dog flot. Som om ægget bare er en sten, der er vokset sig større.
    Klem på vinden fra Fyn
    - Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri Miri Miri - jeg har sagt det en mio. gange - og nu gør jeg det igen: JEG ELSKER dine indlæg, billeder, observationer, tanker, ord....alt det du værdsætter! Jeg øver mig også - på at VÆRE, på at MÆRKE, på virkelige at tage det hele ind...det er svært. Men jeg tror, at det har været godt for os at flytte ud på landet (eller i landsby på landet i alle fald)...selvom det var en hård proces!

      Laila: den gode Mette Madvig har skrevet en del om at holde høns: http://madebymadvig.blogspot.dk/search/label/H%C3%B8ns

      Pønser selv på at få gang i en hønsegård...kunne være så hyggeligt! :-)

      KH Lilly

      Slet
    2. Tak Laila for dine ord. Dine ord er mig altid meget dyrebare og får mig til at tænke og føle. Roen er ikke i mig, for det blæser, der sker så meget rundt omkring mig, i mit liv, der gør at roen bare kommer på små visitter :) Men glæden, den er tilstede :)

      Slet
    3. Søde Lily, du er den bedste kur mod lysten til at stoppe med at blogge - tak og atter tak :)

      Slet
    4. Selv tak og stort i lige måde!!! <3

      Slet
  5. Kære I to skønne kvinder. Tak, Lilly, for henvisning til den blog. Ja, der står meget, og det er fint. Håber, I får gang i en hønsegård selv. Pøj, pøj med det. Og Miri, så dejligt at vide, at glæden har du. Måske behøves roen ikke i så udpræget grad for dig? Vi har jo forskellige energier, og vi må danse med det der liv. Det gør du så godt. Også tak for dine dyrebare ord for mig, kære Miri.
    Sender jer et stort kram med på den dejlige vind - Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine ord igen - jeg kunne godt bruge bare lidt af roen, men den er svær at finde for mig i disse tider..Men kommer tid, kommer råd :) Håber du havde en god rejse.

      Slet
    2. Jeg tror på, du finder den. Jeg tror på dig. Tak rejsen (bare hjem til min storebror og tilbage igen) var vidunderlig. For den er han.
      Klem herfra.

      Slet
  6. Vilket fint inlägg Miri. Så mycket fint du har att vara tacksam över och våren är verkligen en underbar tid. Allt det vackra att glädjas över. Och ljuset... Våren känns hoppfull efter en lång vinter.

    Ha det riktigt gott där bland allt det vackra Miri och sköt om dig.♥

    Kram Lotta

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyset og håbet- netop disse to egenskaber beskriver våren for mig :)

      Slet
  7. Fantastiske glæder fra ugen der gik, de har hver deres historie, og den er skøn, passer lige på dagen og fotografen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Glæderne er der, det er op til os at samle dem, glædes over dem og dele dem :)

      Slet